Tine W
17.2.10 Intimkoncert på Svalegangen, Århus
Endelig er der tid til at blogge lidt om intimkoncerten med Tina på Svalegangen i Århus - søndag d. 17.2.10.
Svalegangen har kun plads til ca. 200 publikummer (vil jeg tippe). Kun Tina og Helgi var på scenen. Og de to ting - i kombination med at Århus klart er Tinas hjemmebane -gjorde, at det til fulde levede op til forventningerne om en intim, nærværende og helt igennem skøn koncert. En mere "privat og nøgen" performance end jeg før har oplevet - og som publikum følte jeg mig "tæt på og set", og det er vel noget af det største, en fan kan opnå.
Hun startede og sluttede sejt alene på scenen - og "overraskede" ved at have Helgi med :o) Det er meget tydeligt, at de efterhånden har optrådt meeeget længe sammen og kender hinanden rigtigt godt. Og det giver et ekstra plus til anekdoterne og musikken.
Playlisten husker jeg, som følger:
1. sæt:
"In love"
"Some other day"
"Night cap"
"River of what´s been"
"Glow"
"Walls"
"Break of day"
"Goldhawk road"
2. sæt:
"Long way home"
"In love and war"
"Sacre coeur"
"No time to sleep"
"Stains"
"He doesn´t know"
"Count to ten"
"Love all around"
Ekstra numre:
"Open wide"
"The road"
"Room with a view"
Sidste nummer fik en tysk fan, som Tina genkendte, lov at bestemme. En klassiker!! Et klassisk valg!!
Jeg tænkte bagefter over, hvad jeg mon selv ville have sagt? Mine yndlingssange har jeg jo hørt mange gange - også live. Så jeg ville nok vælge et nummer, som jeg aldrig har hørt live før, fx "Boys and Girls" fra "Notes". Både fordi det er en overset, fin sang, og fordi jeg gerne ville høre Tina synge den med Helgi.
Ellers er der kun at sige, at de nye sange fra "The Road to Gävle" også lyder super godt live.
Nu glæder jeg mig til hendes meget anderledes koncert med DR underholdningsorkester i juni.
Vi ses - måske!
A la julegave
Efter mange ugers venten kom den endelig med posten ... den spændende nye CD "The Road To Gävle," som nogle af os havde hørt brudstykker af til koncerter og på www.pledge.com.
Hele pledge-projektet har været enormt spændende at opdage og følge. En rigtig god, anderledes og levende måde at udgive ny musik på. Jeg ville ønske, jeg havde haft råd til at købe nogle af de rigtigt eksklusive ting. Os, som har fulgt med, er jo totalt tændte, når musikken endelig kommer ind ad døren. Det var ligesom en julegave, der har ligget fremme, som man har kunne dufte igennem papiret og hørt rasle, når man har rystet den. Det er bare FOR spændende, når man så endelig får lov at åbne den.
Og hvilken "julegave"! For ikke bare at være "super-fan" prøver jeg hver gang at være objektiv og lytte, om jeg dog ikke kunne finde bare én lille ting, jeg kunne pege fingre af! Men det lykkes mig aldrig ;o) Så det er med ærligt hjerte, når jeg skriver, at jeg som altid blev imponeret over kvaliteten - hendes evne til at lave fantastiske melodier og tekster! Og hendes stemme - suk!
Som fan er det en gave at få ny musik fra sit idol så ofte. Og man kunne frygte, at når en kunstner laver nyt så tit, som Tina gør, er det med fare for at gentage sig selv, blive kedelig eller forudsigelig. Men Tina formår igen og igen at forny sig på den gode måde. Hun udvikler sig positivt hele tiden, finder på nyt og bevarer alligevel sit særpræg. Hatten af for det!
I går, hvor CD´en ankom, kom jeg sent hjem om aftenen, alligevel MÅTTE jeg sætte CD´en på. Og det var simpelthen ikke til at komme i seng ... for hvem kan nøjes med at lytte til den én gang?! Ikke her. Jeg er allerede for alvor forelsket i flere af numrene. Umiddelbart mest i "Love All Around".
I dag har jeg glædet mig til at komme hjem og "nørde" videre - at lade mig totalt opsluge af Tinas super musik og super tekster.
God fornøjelse derude.
PS.: Den kommer i butikkerne d. 30. november.
29.10.09 Fru Ingenting
Det er langsomt kommet snigende. Som en gammel snegl krøbet ind på mig - for til sidst fuldstændigt at overmande mig og gøre mig til en person, jeg slet ikke kender. Og ikke har lyst til at lære at kende. En initiativløs fru ingenting.
Det er en overvindelse at stå op om morgenen og finde et smil frem. Men jeg tvinger mig selv til det. Tre kvarter holder jeg mig oppe for at få sønnen ud af sengen, smøre madpakke og vinke farvel ved vinduet. Herefter kaster jeg mig træt i sengen igen. For natten giver mig ingen hvile. Jeg vågner ved 2-3 tiden og kan ikke falde i søvn igen. Jeg spekulerer og spekulerer. På alt og ingenting. Forsøger at ordne verdenen, men tankerne myldrer rundt i ring og er ved at gøre mig skør. Jeg formår ikke at sætte system i dem og komme dem i kasser. Når jeg endelig sover, drømmer jeg underlige drømme, som jeg nødig ville fortælle om til en psykolog.
Jeg stiller vækkeuret, så det passer med, at jeg kan nå at stå op og tage tøj på og ligne en mor med overskud, når han kommer hjem fra skole igen. Han skal ikke mærke noget. Jeg er også nødt til at gå hen at handle i dag. En fuldstændig uoverskuelig handling, men jeg kan ikke trække den længere. Køleskabet er ekkoindbydende. Og de få ting, der er derinde, griner til hinanden.
På en god dag bliver jeg oppe. Ligger på sofaen og ser tv. Er der et kedeligt program, magter jeg ikke engang at zappe over på et andet. Orker hverken at trykke på fjernbetjeningen eller forholde mig til noget nyt. I stedet finder jeg mig bare i det - genudsendelser, børneprogrammer og nyheder på tegnsprog. Stirrer uinteresseret på skærmen. Hvad skal jeg ellers foretage mig? Selv et dameblad i den lette genre får min hjerne til at slå knuder. Bogstaverne hopper. Mit blik sløres.
Jeg vil så gerne gøre nogle af de ting, jeg plejer - som at løbe. Men vejen hen til mine løbesko er simpelthen for lang for tiden. Mit fornuftige jeg siger, at det er måden at få det bedre på. Så jeg gør det helt bestemt ... i morgen.
6. juni 09 "Hemmelig" koncert på Østre Gasværk
Sidste uge holdt Tina Dickow en "hemmelig" koncert på Østre Gasværk - et fantastisk sted bygget i 1878. Koncerten blev ikke annonceret i presse el.lign. Det betød (formoder jeg), at salen var fyldt op med 600 begejstrede, "hardcore" Tina fans. Fans som skulle være "prøveklude," og koncerten en slags "opvarmning" før sommerens koncerter med bandet.
Jeg havde taget en "jomfru" med til hendes første Tina Dickow koncert. På den ene side var jeg misundelig over hendes "første-gangs-oplevelse" ... omvendt ville jeg ikke bytte alle mine dejlige koncertoplevelser for den.
Tinas faste band var mere end klar efter en lang pause. Og man kunne se, at de havde savnet hinanden. I bandet var det denne aften især Janus, der brændte igennem på trommerne. Han styrede for vildt. Og så siger man, at mænd ikke kan multitaske!!
Koncerten var jeg noget spændt på. Hvad ville hun spille efter "Næsten alene igen"- og Steffen Brandt koncerterne? Det blev en spilleliste med både gamle, nye og helt nye sange.
Jeg vil prøve, om jeg nu ti dage efter kan huske spillelisten. Så må andre fans korrigere mig, hvis jeg husker forkert - enten har for mange eller for lidt med ;-)
Af de gamle var der: "In The Red", "Nobody´s Man", "Warm Sand", "On The Run", "Count To Ten", "Open Wide" og "Sacre Coeur".
Af de nye var der: "Quarter To forever", "Friend In A Bar", "Glow", "All I See", "An Open Ending" og "Fallen Madonna" (husker jeg forkert, hvis jeg mener, at det er første gang, jeg hørte den live?).
Vi var også heldige at høre et countrynummer fra den film, som Tina har skrevet musik til - verdenspremiere. Det var et anderledes, festligt og sjovt nummer. Jeg glæder mig til at høre mere.
Efter koncerten var der frit slag for enten at gå eller hente en øl eller vand ... inden Tina ville synge en sang fra hvert årti i hendes liv. Ja, og hvem går så? Ikke nogen, vel? Hun havde udskrevet en konkurrence vedrørende en sådan playliste ... men havde besluttet, at hun selv vandt! Ja, det sagde hun ikke direkte, men hun havde selv valgt numrene - numre som alle havde betydet noget i hendes liv.
70´er nummeret var John Lennons "Working Class Hero," som hun havde sunget for Yoko Ono i sept. 2007 - super sang og dejlig fremførelse.
80´er nummeret var Tracy Chapmans "Fast car" - her må jeg indrømme, at jeg havde lidt svært ved at omstille mig fra Chapmans rå og dybe stemme til Tinas. Men dejligt at høre sangen igen efter så mange år.
90´er sangen var Pearl Jam's "Alive" fra albummet "Ten", der vold-hittede dengang og var med til at sparke Grunge-bølgen igang sammen med Nirvana. Den kendte jeg ikke. Men det lød super godt.
00´er sangen var Rihannas "Under My Umbrella" - noget syret og meget anderledes at høre Tina synge "ella ella eh eh eh eh eh eh" i et væk.
Alt i alt var det enormt spændende, anderledes og forfriskende at høre Tina synge disse årti-sange. Jeg deltog ikke selv i konkurrencen, for jeg var helt blank og havde ikke tid til at overveje det ordentligt. Men efterfølgende har jeg MASSER af forslag og håber, at Tina gentager konceptet.
Min veninde sluttede af med at blive fan nr. 601 den aften! Og Tina sluttede af med "Heaven and hell" ... som har været på mine læber siden da.
PS.: Spørg lige om jeg ærgrede mig over, at jeg ikke kunne blive i staden og se hende i Tivoli om fredagen. Øv. Mere vil have mere!! Sådan er det jo.
PS.: Pinligt foto ...
TOTALPINLIGT - jeg havde for første gang lånt min datters digitalkamera og derfor nærmest kun instrukser i tænd- og zoomknappen.
Da der var allermørkest og mest stille, tænkte jeg (blufærdig som jeg kan være): "Aha - fint med mørke, nu kan jeg snige kameraet frem og tage et billede uden at nogen lægger mærke til det".
Men ak, der var automatisk blitz på, så jeg blitzede det hele op og gjorde mest mulig opmærksom på mig selv! Piiiinligt. Kunne godt have brugt et meeeget lille musehul.
Sorry - Tina, Steffen og Odenseanere. Til gengæld får I fornøjelse af billedet her ;-) som desværre bærer præg af mørket.
19.4.2009 Steffen og Tina "sætter Odense på verdenskortet" ...
Sjovt at skulle til en koncert hvor jeg kun havde en lille idé om, hvad der ventede mig! Normalt når jeg går til koncert, forventer jeg at høre en masse fra den nyeste cd samt evt. gamle sange. Men nu var hun i selskab med Steffen Brandt. Så hvad fandt de mon på?
Første gang jeg oplevede Tina live, var det godt nok på scenen med Steffen (se min blog d. 11.11.07), men det er så mange år siden, så mon ikke de havde noget andet i ærmet!?
Det havde de - og de skuffede absolut ikke - tværdigmod. Allerede fra start lagde Steffen ud med sin underfundige humor ... at de fx havde regnet med, at publikum ville klappe, indtil de var klar til at spille! Ja, og så klappede vi selvfølgelig igen. Og den humor var sammen med musikken og de små anekdoter den røde tråd gennem aftenen. For stort set mellem hver sang kom der små anekdoter som optakt til næste sang - om lykken, livet, kærligheden, "vigtigere ting end politik" og om hvordan man "kommer på verdenskortet" (og ja - Odense kom på kortet!) Indimellem kædede anekdoterne sangene sammen. Det var uforudsigeligt sjovt, og man vidste aldrig helt, hvad der nu fulgte - hverken sangmæssigt, tekstmæssigt eller det imellem. Det var enormt underholdende hele vejen igennem, hvor jeg først og fremmest hørte super dejlig musik, men også fik grinet en masse og ikke mindst blev lidt klogere på livet.
De klæder og supplerer hinanden godt - både på guitar og vokalmæssigt. Der blev både sunget på dansk og engelsk. Hvor Tina mestrer begge dele flot - er Steffens stemme nu bedst på dansk. Jeg kunne især godt lide, når Tina sang en af sine egne sange på engelsk, og Steffen brød ind og sang videre på sangen på dansk. Men også deres duetter fx "Something Stupid" - som jeg ææælsker, men ikke helt ved, hvor den stammer fra (måske du kan hjælpe?)
Der var en del TV2-klassikere som fx "Lanternen", "Hele verden fra forstanden", "Alt hvad hun ville var at danse" og de nyere " Første kærester på månen" og "På Randers Station." Nu er jeg desværre ikke den største TV2 kender, så for mig var der også et par, som jeg ikke kendte fx "En mand og hans hund", "Stjernen over Bjerringbro" og "Herlev, Det er skønt." Super tekster han får skruet sammen indimellem, ham Steffen B.
Tina D (som Steffen kaldte hende hele tiden) er jeg noget mere "hjemme" i. Også her var der nogle klassikere fx "Let´s get lost", "Nobody´s man" og "Room with a view." Men også "Heaven and Hell" og "Friend in a bar" (som de jokede lidt med .. at hvis Tina var kvinden, og Steffen var manden i sangen .. så skulle han nok lade være med at ringe mere!!).
Der var også plads til at give den gas på guitarerne og smile indforstået til hinanden. I det hele taget er der ingen tvivl om, at der er rigtig god kemi mellem de to. Og jeg er sikker på, at de har det totalt for sjovt på den tour! Og det smitter af på publikum - og hvis det ikke smitter nok af, skal Steffen nok sørge for "at piske en stemning op"!! Han får publikum til både at rejse sig, klappe og trampe i gulvet ... og hvis de ikke gør ... så (selvom han pointerer, at han kun siger tingene én gang) så gentager han bare, til han får sin vilje!! Selvfølgelig på den sjove måde.
25.12.08 En syret decemberoplevelse ...
Nu skal du høre det mest SYREDE, der er sket for mig i år...
Engang først i december skrev jeg på Facebook, at hvis julemanden fandtes, så ønskede jeg mig billetter til Gavin DeGraw koncerten i København i juni 09!! Min fornuftige hjernehalvdel var netop blevet enig med sig selv om, at det blev for dyrt at tage derover .. med billet til 300,-, brobillet og fridag om fredagen plus det løse. Så mit ønske på Facebook var bare sådan et sarkastisk udtryk for ærgrelse på en sjov måde (selvom der er alvor bag al sjov). Jeg havde i min vildeste vildeste fantasi ALDRIG forestillet mig, at ønsket på nogen måde ville gå i opfyldelse.
Cirka en uge eller halvanden efter - hvor jeg mere eller mindre havde slået koncerten ud af hovedet - lå der en kuvert adresseret til mig i min postkasse. Som afsender stod der kun: Julemanden, Grønland.
Indeni lå der 2 billetter til Gavin DeGraw koncerten - intet andet!! Jeg gad godt have set mit ansigtsudtryk .. jeg hoppede rundt og råbte "Det er løgn, det er løgn". Kunne se, at kuverten var stemplet i Østjylland - så jeg ringede straks til min rigtig gode ven i Århus. Den eneste, jeg kunne forestille mig, der var skør nok .. men han benægtede. Og gør det stadig - selvom jeg har tryglet ham om at tilstå.
ERGO JEG ANER IKKE, HVEM DE ØNSKEDE, DEJLIGE BILLETTER ER FRA!! Er det ikke fuldstændigt syret? Jeg har selvfølgelig takket "julemanden" på Facebook .. og håber, at han/hun giver sig til kende snart. Men ingen tvivl om, at jeg er ÅH SÅ OVERVÆLDENDE GLAD for billetterne .. og ENDNU MERE EKSTREMT SUPER GLAD for, at der findes én person - en super ven - "derude", der vil overraske mig og gøre sådan noget for mig. Det er STORT! Det er FANTASTISK!
3. 12. 2008 En lille djævel på spil ...
Har nu brugt .. ja, en time vil jeg tro .. på at spille et eller andet ligegyldigt kalenderspil på computeren.
Spørger mig selv, om det nu også var nødvendigt? .. nej.
Var det fordi det var sjovt? .. kun lidt i starten.
Var det, fordi jeg ikke havde andet at lave? .. nullermændene flyver omkring!!
Var det, fordi jeg kunne vinde fede præmier? .. tja, det kan jeg vel altid bilde mig selv ind!
Var det, fordi jeg blev irriteret over, at jeg overhovedet ikke nærmede mig top 100 topscorelisten? .. hmm, jaaaa. Pinligt pinligt.
Der sad en lille djævel på skulderen og stak til mit konkurrencegen .. til ingen nytte. Jeg blev ikke meget bedre, kun mere og mere frustreret. Fik til gengæld totalt respekt for dem, som bare kan greje spil i det hele taget og bare tæsker løs på tastaturet. Måske jeg skulle gå i træning inden næste jul?
30.11.08 Intetsigende koncert og dyb taknemmelighed ...
Jeg havde ingen forventninger om, at Heidi på nogen måde ville nå Tina til sokkeholderne, men koncerten i går blev alligevel en skuffelse. Ja, intetsigende er vel nærmere ordet. Øv. Heidi har uden tvivl en utrolig unik stemme og er smuk som en engel. Men hele resten af "pakken" manglede. Hun gav intet af sig selv - ingen anekdoter, personlige kommentarer el.lign. Hendes eneste replikker var stort set "Nu vil jeg gerne spille ... for jer" og "Tusind tak". Et par gange sagde hun, hvem der havde skrevet sangen, men mange gange blev sangene ikke præsenteret. Ligesom bandet heller ikke blev præsenteret. Hun havde 3 fyre og 1 pige med, hvoraf tre af dem spillede keyboard (den ene skiftevis keyboard og basguitar) og den sidste spillede trommer. I øvrigt super trommespil ... nogle uhøflige tilhørere råbte på mindre trommer og mere vokal ... men trommespillet var dét, der reddede min aften.
Ingen tvivl om at hun sang smukt, men lyden var enorm dårlig, og hun gik ind i sin egen lille verden og havde ingen kontakt til publikum under numrene heller. Allerede efter 7 numre var der pause. Andet sæt bestod også af 7 numre og et ekstranummer. Mange af numrene var ukendte (dvs. ikke med på hendes cd ). Og hun spillede ingen af numrene fra x-factor. Når hun ikke har større repertoire (og det er jo fair nok), så ville jeg nok have valgt at kommunikere mere med publikum. Hun virkede genert og usikker og drak vand både mellem hvert nummer og under numrene. Havde en bærbar computer med på scenen, hvor repertoiret stod på. Det virkede stressende og distraherende med al den vandren mellem mikrofon og cafébordet med vand og computer mellem numrene.
Koncerten var en total kontrast til de to fantastiske Tina-koncerter. Og det tydeliggjorde i den grad noget jeg godt vidste i forvejen, men som jeg nu i højere grad er dybt taknemmelig for, nemlig hvor professionel, overskudsagtig og givende Tina er på scenen. Tak for det!
29.11.08 James og koncert med Heidi
Dette blev dagen, hvor Tinas "A beginning, a detour, an open ending" måtte vige den ellers faste plads i cd-afspilleren (selvfølgelig kun for en kort stund) .. og det var ikke uden dybe suk og lidt vemod ..
Jeg har nemlig købt den nye cd med James Morrison "Songs for you, truths for me". Noget spændt .. for jeg er total vild med hans rå, hæse stemme og musik. Umiddelbart er cd´en meget lig hans debutcd "Undiscovered" - men dejligt med nye sange alligevel. Glæder mig til at fordybe mig i teksterne.
Om lidt henter jeg min søster til en søsteraften. Har givet hende en billet til x-factor-Heidis koncert i Tobaksgaarden. Det er jeg også noget spændt på. Så jo kun x-factor for at høre hendes unikke stemme. Har hørt hendes nye cd i bilen de sidste par uger. Der er nogle rigtigt dejlige numre på, men også nogle lidt for "Blackman-agtige", som jeg ikke bryder mig om. Så det er i bund og grund hendes stemme, der vækker min interesse. Spændende om den kan bære en hel koncert.
Om ikke andet glæder jeg mig til en hyggelig aften med søsteren min.
22.11.08 Endnu et møde og koncert med Tina (i Odense)
Altså hvor heldig kan man være? At være på vej på restaurant i Brandts Passage i Odense før Tinas koncert og så støde ind i Tina herself og Helgi - og endda blive genkendt? Så heldig var jeg. Jeg fik sagt tillykke med fødselsdagen til Helgi ... og glemte lige, at han ikke taler dansk. Men han var venlig nok til bare at lade som ingenting og smile tilbage og give mig hånden. Tina og jeg fik os en kort lille snak. Jeg var ærgerlig over, at jeg ikke havde fået taget et billede af os sidste uge i Kerteminde - til at lægge på bloggen. Så det rådede vi bod på og fik Helgi til at tage et billede med min mobil. Jeg sagde, at for mig var det, ligesom jeg kunne forestille mig, det måtte have været for Tina at blive fotograferet med Yoko Ono (jf. Tinas blog d. 25.9.07)!! Er nogen i tvivl om, at jeg gik (meget) glad videre til restauranten for at mødtes med min veninde, inden vi skulle til koncert?
Omvendt koncerten i Kerteminde havde jeg - efter den best ever koncert - selvfølgelig en masse forventninger til Odense. Men selvom det (som tidligere skrevet) tit går bedst, når man ingen forventninger har, så blev mine forventninger fuldt ud indfriet. Det var super super koncert.
Vi kom en time før, koncerten startede .. og da var der allerede kø foran indgangen. Nogle småløb efter de forreste pladser, da dørene blev åbnet. Jeg havde nu ikke kridtet skoene, så jeg sad på 4. række næsten midt for - hvilket var en ønskeplads. Man får så ondt i nakken på cowboyrækken!!
Det var fedt at opleve Tina og "Næsten alene igen"-formen så hurtigt efter. Hånden på hjertet er koncerten i Kerteminde stadig den bedste oplevelse - her spiller "overraskelsesmomentet" nok også ind. Meeeen Odense ligger liiiige i hælene. Den intime "Næsten alene igen"-form passer bare super godt til Tina og hendes musik.
I Odense var publikum mere "fans-agtig" og levende. De kendte nye som gamle sange. Lyden virkede om muligt bedre (siger jeg uden overhovedet at have forstand på det!) Repertoiret var det samme - på nær én sang. Kerteminde fik fornøjelsen af "Get to know you", mens Odense i stedet fik "Night cab".
Denne gang var det især duetten "Walls", der helt og aldeles bjergtog mig!! Tina og Helgis stemmer smeltede simpelthen sammen i skøn symbiose. Det lød bare helt fantastisk. I det hele taget er jeg bare vild med Helgis stemme og hans akkompagnement til Tina. Jeg havde især glædet mig til at høre hans trækbasun igen. Hans (lidt tørre) humor er også skøn. Da Tina fx spørger publikum, hvordan det går derude? og folk jubler og giver udtryk for deres glæde - kommenterer Helgi "We are amazing on the stage"! Da Tina i Kerteminde fortæller, at "Sacre Coeur" handler om at vælge mellem det sikre og det, der rykker ... siger Helgi "smørrebrød" (som en del af den sikre "pakke"). Hvilket Tina ikke hører - og det får publikum til at grine endnu mere.
Repertoiret i Odense: Tina starter alene på scenen med "Quarter to forever" og "All I see" (med ekko). Herefter kommer "to af hendes allerbedste venner" på scenen, og de spiller "No time to sleep". Med kommentaren at kærlighed er ikke altid nok - det er med at få tingene sagt, mens chancen er der - spiller de "He doesn´t know". "Count to ten". Kærlighedssangen "In the red". Kærlighedserklæringen "In love". Samt "Stains", "Glow" og "Walls". Efter en kort pause starter de med "Ashes Away" fra Helgis ny CD "For the Rest of my Childhood", som blev udgivet forrige mandag. "Break of day" efterfølges af en stribe sange om rastløshed - "Night cab", "Sacre Coeur" og "You know better". Publikum jubler, da "Friend in a bar" så kommer. "Nobody´s man" er skrevet til én derhjemme, som skulle tage sig sammen. De slutter af med "Some other day" og "Security check" - som handler om falske forhåbninger. Stående bifald og endeløse klap får Tina alene på scenen igen, hvor "Room with a view" får publikum til at juble og diverse fans til at finde mobilerne frem for at optage (- forståeligt nok, men enormt distraherende!) Allersidste sang er "An open ending" ... og det håber jeg bogstaveligt talt, det er ... for jeg vil have mere af Tinas fantastiske tekster og melodier.
18.11.08 Best ever koncert og et møde med Tina (i Kerteminde)
Endelig er det lykkes mig at få armene ned og nå tastaturet efter min best ever koncert - den bedste med Tina, men også i det hele taget - på alle måder.
Det var underligt at skulle til koncert med hende uden helt at kende "formen" af koncerten - ny musik, uden fuldt band og på en lille scene - så jeg forventede ikke andet, end at det ville blive en intim koncert, hvor hun selvfølgelig ville spille en masse sange fra de tre nye ep´er. Tit går det bedst, når man ikke har nogen forventninger, og ganske rigtigt - DET BLEV IKKE MINDRE END EN FANTASTISK KONCERT.
Jeg har nu spekuleret flere dage over, hvad det var, der gjorde denne så speciel ?!? Og jeg er kommet frem til, at det først og fremmest var, fordi det klædte hende, hendes stemme og hendes musik at stå næsten alene på scenen. Fantastisk hjulpet af Dennis og Helgi - begge superdygtige musikere. Især var jeg vild med Helgis trækbasun, som gav Tinas sange den rette snært af drama - især på "Sacre coeur". Og hans stemme passede rigtigt godt med Tinas. Hans stemme er i det hele taget værd at lytte til. Check ham ud på http://www.helgijonsson.com/
Det var uforglemmeligt for én gangs skyld at være i en lille sal med "en håndfuld" tilhørere og tilmed sidde på 2. række ... modsat fx 2. balkon i Musikhusets store sal!! Det har sine fordele, men også sine mangler. Fordelene er jeg sikker på, du vil kunne forestille dig. Manglen var lidt, at mange af de 249 andre tilhørere i ordets bogstaveligste forstand var tilhørere ... ikke "hardcore" fans, som kender hver en strofe og jubler ved hvert nyt nummer, elsket gammel kending eller en lille variation i sangen. Jeg følte mig næsten alene. Alene med min lyst til at synge med på bl.a. "Room with a view", som "vi" plejer! Lidt alene med min begejstring over og oplevelse af denne anderledes, fantastiske koncert. Omvendt var der ingen uro, snak eller mobiloptagelser, som der ellers kan være i fx Musikhuset. Fuld koncentration og en masse energi blev sendt til scenen - og det resulterede i, at ingen var "alene" - for Tina vandt selvfølgelig alles hjerter - og hvem kan fortænke dem i det?
For hun er så sej til at stå på scenen og synge sine "guldkorns"-tekster med en indlevelse, der får en til at føle, at man har oplevet det hele selv (hvilket man jo også tit har på den ene eller anden måde). Teksterne bliver i den grad levende til koncerterne. Især til denne - ordene blev stærkere af og kom endnu "tættere på" med denne "Næsten Alene Igen"-form. Jeg blev selv aldeles og totalt bjergtaget af "Friend in a bar". Underlig surrealistisk oplevelse - for jeg har hørt og nydt den mange gange herhjemme, men til koncerten gik den liiiige i hjertet.
I det hele taget blev hvert minut nydt og lagret i hukommelsen ned til mindste detalje (så vidt muligt) .. så jeg kan tage oplevelsen frem for mit indre blik igen og igen. Husker jeg ret, sang hun samtlige fra "A beginning". "No time to sleep", "Glow" og "Friend in a bar" fra "A detour". "Stains", "Walls", "Security check" og "An open ending" fra "An open ending". "Count to ten", "Sacre coeur" og "You know better" fra "Count to ten". "Nobody´s man" og "In the red" fra "In the red". "Room with a view" og "Break of day" fra "Notes". Og selvom jeg på hjemmesiden havde ønsket at høre ALLE de nye og et par gamle, så savnede jeg intet, da jeg gik derfra.
Sidst - men ikke mindst, snarere STØRST af alt - jeg fik hilst på Tina efter koncerten. En lille snak. Et venligt smil. En personlig hilsen på det nye teksthæfte og på plakaten. Intet under at jeg først fik armene ned i dag!! Hvordan skal det mon gå i morgen, når jeg skal se hende igen i Odense ;-)
7.10.08 Facebook - tidsrøver oder was?
Har mange laaaange overvejelser om Facebook .. synes egentlig ikke jeg kan tillade mig at oprette en profil i dét tidsrøvende univers .. når jeg i forvejen dårligt har tid til at ringe til/skrive brev til/besøge mine venner og familie?!
Hvad er det for et signal at sende? "Desværre, jeg har ikke tid til at besøge dig på mandag, tirsdag eller lørdag - for jeg har simpelthen SÅ travlt .. på arbejde, familien, madpakkerne, nullermændene .. meeeen der er da liiiiige tid til at kikke et par timer på Facebook hver dag/uge/mdr. .. og nej, de timer kan ikke omkonverteres til en kop te med dig!!!!"
Alligevel valfarter alle vi stressede danskere lige lukt ind i cyperspace .. for at dyrke nære venner, fjerne venner, glemte venner, nye venner .. og andet godtfolk.
Måske er det nutidens måde at få bekræftet, at vi er til - levende. At vi er noget værd. Værd at være venner med.
Hvad siger du? Har du nogle "venner"?
23.9.08 - Hvad har Acker Bilk med Tina Dickow at gøre???
Endelig kom "A Beginning, A Detour, An Open Ending" med posten fra saxo.com. Hele eftermiddagen og aftenen spiller Tina i baggrunden.
Da en af ep´erne har spillet et stykke tid, spørger min datter: Mor, er det ikke det samme, vi hører hele tiden?
En ret skarp observation af en teenagepige, der absolut nægter at høre "moaaarens musik" - uanset om hun sidder lige op ad højtalerne, eller hvor højt jeg spiller. Og hun har så ret, så ret - for jeg hører godt nok ep´erne på skift - men hver enkelt ep er sat på repeat for nogle timer ad gangen. Og når der kun er seks-syv numre på hver, lærer man dem hurtigt at kende.
"Modvilligt og ubevidst" nynner hun også med ind imellem - og "den kloge mor" smiler bare stille og er helt klar over, at det ikke skal kommenteres - for Tina er "bare ikke lige hende" - men det er "en begyndelse" til at bevæge sig udover det sædvanlige teenagemusik ..
Jeg skulle fx selv have forsvoret, at jeg med glæde ville lytte til Mr. Acker Bilk i mit voksne liv - det var min fars musik - og jeg hadede det som barn og ung. Sådan ændrer tingene sig ofte!
Tinas musik på det 5. album har også ændret sig - men min glæde ved hendes musik er alligevel uændret! Nu kan jeg bare håbe, at min gode musiksmag smitter næste generation .. hæ hæ!! God fornøjelse til dig også!
20.9.2008 Misundelse er en grim ting ...
Nogle gange er man bare heldig!! Sad i går aftes og skulle lige til at slukke for tv´et ... men tænkte så, at jeg liiiige ville se på teksttv, hvad jeg gik glip af, hvis jeg slukkede ... og halleluja for at jeg gjorde det ... for hvor heldig kan man være?!? ... der kom ½ times Tina Dickow på Orange Scene fra årets Roskilde Festival!!
Jeg har aldrig selv været på Roskilde .. eller for den sags skyld i Roskilde! Måske er det en fejl - en stor fejl at dømme ud fra udsendelsen. For aldrig har jeg set SÅ glad og sprudlende en Tina. Smil fra øre til øre. Levende og med en stemme så dyb og mørk, som jeg aldrig har hørt før.
Og sikke et publikum - endnu engang har jeg aldrig set eller oplevet mage. Jeg kan dårligt forestille mig, hvordan det er at være publikum til sådanne en stor koncert!!
Men at forestille sig hvordan det måtte være at være på Orange Scene - foran tusinder af klappende mennesker, der synger med på de sange, man selv har skrevet og lavet musik til - det må være ikke mindre end FANTASTISK.
Ikke uden grund at smilet var så stort J
En halv time med nogle af Tinas bedste sange - "Warm sand", "On the run", "Room with a view" (som Steffen Brandt overraskende lige blandede sig i) og som Tina også sang helt mutters alene - noget af tiden endda uden guitar - sej som altid, "Count to ten", "Sacre Coeur" og ikke mindst "Nobodys man".
Misundelse misundelse ... til dem der så den fulde koncert live!! Misundelse er en grim ting - but I can´t help it - beklager.
30.8.08 Den Fynske Landsby på Fynsland
Long time no seen!! But here I go again ...
Er lige kommet hjem fra endnu en fantastisk koncert med Tina - kl. er nu 24.30. Denne gang i Den Fynske Landsby.
Jeg var meget spændt på denne koncert. Dels fordi koncerten ikke var i Århus "på hjemmebane", hvor jeg har set hende de sidste tre gange. Dels fordi det ville blive spændende at høre hende efter alle udenlandskoncerterne ... ville koncerten være meget anderledes end i februar i Århus?
Det fynske publikum var lidt længere tid om at "varme" op, som jeg oplevede det. Men så var der også en fed og tæt stemning. Det var meget specielt og fedt at sidde på amfitrappen og kunne skue udover både scenen og alle de andre publikummer. Det må have været et endnu flottere syn fra scenen.
Og koncerten var anderledes - jeg oplevede Tina som meget mere afslappet, eksperimenterende og fri. Og som altid total professionel. Hun er så sej og overrasker mig gang på gang.
Vi var også heldige at høre to af de nye numre .. og det er jo næsten ikke til at vente på udgivelsen her i næste måned, vel? De var gode .. anderledes, men gode. Jeg glæder mig til i ro og mag at sidde og lytte mere intenst og lukke mig inde i min egen lille "Tina-verden".
Til sidst et stort SUK ... jeg fatter fatter fatter ikke, at nogle giver så mange penge for en billet, og så står og snakker under hele koncerten?!? Det er en lille procentdel, men det er SÅ forstyrrende for mig, der gerne vil høre hver en detalje - og jeg er sikker på, at flere deler min mening.
Under Aura - som spillede før Tina - var det meget tydeligt. Det var godt nok ikke hende, vi var kommet for at høre, men jeg synes, det er mangel på respekt for kunstneren - uanset hvem der optræder.
Og apropos Aura var jeg skuffet. Efter min mening nåede hun ikke ud over scenekanten. Hun snakkede for meget, og musikken var for ensformig.
Koncerten gik alt alt for stærkt - pludselig var det slut. Tina sluttede af alene på scenen med Halleluja. Det fynske publikum sang med, og der var ikke et øje tørt!
Ja .. Halleluja .. for jeg har allerede købt billet til d. 20. november, hvor hun spiller på Magasinet i Odense .. og jeg glæder mig til at høre alle de nye sange og til en mere intim koncert. Vi ses - måske!
27.5.2008 Tids-frustration ...
Hvordan skal jeg dog nå alle de ting, jeg gerne vil - de ting, som gør mig til mig og mit liv til noget ganske særligt? Størstedelen af mit døgn går jo med mit gode faste arbejde og min uundværlige skønhedssøvn.
Så kommer der alle de andre ting, som heller ikke kan springes over fx købe ind, lave mad, smøre madpakker, spise, gå i bad, børste tænder, betale regninger osv.
Desuden er der nogle ting, som jeg i princippet kunne springe over, men hører med til dagligdagens trummerum fx lægge makeup, se TV-avisen, slå mit græs, gøre rent, vande potteplanterne, trække mit vægur op og fodre havefuglene.
Ydermere er der nogle "must" som fx at tale med og tage mig af min datter, se min familie og venner, Tina Dickow koncert og sådan nogle vigtige ting!
Endelig er der ting, der "smager lidt af fugl" - fx at løbe et par gange om ugen. Kajakroning og -kursus til min egen glæde, samt udvalg og instruktørkursus til klubbens glæde. Læsning (er i gang med 3-4 forskellige bøger - alt efter tid, humør og sted). Ja, og så at skrive her (en alt for sjælden gang)!
Der er kun mikroskopisk LIDT tid tilbage til det, jeg brænder for og allerhelst vil bruge AL min tid på. Det er s.. da frustrerende, at det ikke er omvendt!
Jeg er dybt frustreret over, at jeg kun har nået at lave halvdelen af de illustrationer, jeg har lovet at lave til min gode vens bog. Men jeg mangler tid og ro til fordybelse for at komme ind i det meditative og kreative rum, jeg er i, når jeg arbejder bedst. Jeg kan ikke sætte mig om aftenen, når "pligterne" er ovre og være kreativ på kommando.
Oveni hatten har jeg i næste uge et møde med byens førende restaurant vedr. en udstilling på stedet. Det VIL jeg bare have tid til - selvom min ambition så er at lave helt nye malerier, der passer præcist til stedet - fiskecollager (fedt ord, ikk´?)
Derudover er jeg endelig gået i gang med noget, jeg har villet og en idé jeg har leget med i mange år. Jeg har bare ventet på den helt rigtige idé. En nat arbejdede underbevidstheden for mig (heldigt da jeg jo ikke har tid om dagen - ha ha!). Så da jeg om morgenen slog øjnene op, havde jeg hele idéen på plads til min bog. Den er skrevet ned i de store træk ... den skal bare skrives færdig.
Mest af alt mangler jeg tiden og roen til at sætte mig ned og i det hele taget bare tænke. Tænke over om det er sådan her, jeg vil leve mit ellers gode liv? For det eneste af ovennævnte, jeg føler, at jeg sagtens kan leve uden, er mit gode faste arbejde (læs: gode faste indtægt!) Har jeg modet til at stå af ræset, leve på en sten og udleve min drøm om at bruge mit liv på at male, lave collager mm. og skrive bøger?
Derfor blev jeg dybt rørt og inspireret af "Alkymisten" af Paulo Coelho, som i én bog rammer hele essencen af livet, kærligheden og hvorfor man skal følge sine drømme. Læs fx følgende dialog:
"Hvorfor skal jeg lytte til sit hjerte?" "Fordi du aldrig mere vil kunne få det til at tie. Og selv om du lader som om du ikke hører hvad det siger, sidder det inde i brystet på dig og vil blive ved med at gentage hvad det mener om livet og verden ... Ingen kan flygte fra sit hjerte. Derfor er det bedst at lytte til det, det har at sige."
"Mit hjerte er bange for at lide." "Sig til det at frygten for at lide er værre end selve lidelsen. Og intet hjerte har nogensinde lidt, mens det søgte at virkeliggøre sine drømme."
Jeg må bare i gang med at efterleve mit eget yndlingscitat: "Vejen der ikke starter i hjertet ender blindt" - både i forhold til arbejde, kærligheden ... livet i det hele taget. Det lyder da fornuftigt og enkelt, ikk´?
19.3.2008 Fem gode stikord ...
I går var jeg til et utroligt inspirerende foredrag af Chris MacDonald. Det handlede primært om, hvordan man bedst når et mål, man har sat sig. Det være sig leve sundere, motion, vægttab, rygestop eller andre "nytårsfortsæt." Meget meget spændende og lærerigt. (Kommentér hvis du vil høre mere om det!?)
Men det der rykkede mest for mig, var de sidste 15 min. - hans afslutning på foredraget. Om at vi alle har trukket en enkeltbillet, så det handler om at nyde rejsen - livets rejse. Lidt af en kliché, men ikke desto mindre rigtigt. Og noget jeg åbenbart skal mindes om en gang imellem. Her er hans fem stikord til bedre at nyde rejsen - efterfulgt af min tolkning af hans uddybning.
- PYT - lær at sige pyt når din eller andres adfærd er anderledes, end du vil have den.
- HJÆLP - lad være med at ville klare hele verden selv - bed om hjælp.
- NEJ - kun ved at sige nej ind imellem, kan du give dig 100% i det, du siger ja til.
- MIG - husk dig selv. Man kan ikke give, hvad man ikke har selv.
- TAK - vi tager ofte tingene for givet og værdsætter det først, når vi har mistet det. Ved at være bevidste om det og markere det - takke for det vi har og kan - husker og værdsætter vi det i nuet. Tak for en god oplevelse, for at vågne hver morgen, for at nogen havde styrke nok til at sige nej, for hjælp, for din familie/venner ...
Tak fordi du læser på min del af bloggen :o)
9.3.2008 Fuldstændig total og helt aldeles ligeglad ...
Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad min familie, mine venner, mine kollegaer, det hele eller det halve Danmark synes om X-factor.
Om programmet, dommerne, hvad der bliver sagt/ikke sagt og på hvilken måde, deltagerne, hvem der stemmes ud/ikke stemmes ud, værtinden, whatever ... I really don´t care!
JEG MÅ bare se det ene og alene og aldeles udelukkende for at høre den eneste, der har X-factor stemme - Heidi. For derefter at høre hendes fantastiske og unikke stemme/sang igen og igen og igen over nettet. Der må/skal/bør komme en cd med hende - uanset hvad. Hun giver mig tårer i øjnene, gåsehud, rammer lige i maven og sender mig i gulvet - hver eneste gang!!
23.2.08 Det ultimative score-trick ...
For år tilbage blev jeg fulgt hjem en mørk aften af en god ven. Det var lidt svært at sige farvel, så vi hang ud på gyngerne på legepladsen overfor mine forældres hus. Siddende der og ikke vide, hvad vi skulle sige, eller hvordan vi skulle komme videre fra venskab til et prøvende kys, foretog han det ultimative scoretrick!!!!
Han sang "So Many Nights" fra ende til anden for mig!! Ja, og med tårer i øjnene fik han sit kys eller var det fem?!?
Jeg har aldrig glemt det, og det er ikke blevet overgået hverken før eller siden.
Men livet gik videre, og der kom nye kærester osv., så der blev ikke brugt yderligere krudt på dette minde i årevis.
Indtil for nylig hvor en veninde fortalte mig, at hun i mange år forgæves havde spurgt i diverse musikbutikker efter netop dette nummer ... mon score-tricket var blevet delt med gutterne?!?
Fluks sms´ede jeg til en af gutterne fra dengang ... og sørme om han ikke på vores vegne bestilte to eksemplarer af "Schemer Dreamer" - solo-album med forsangeren Steve Walsh fra rockgruppen Kansas, hvor "So Many Nights" stammer fra - til os. Han har i dag leveret det personligt til min dør. Sådan er venner bare.
Og nu hører jeg score-sangen igen og igen og ... den kan stadig give mig gåsehud og tårer i øjnene.
Ja, og så ringede jeg lige til ham, jeg kyssede på dengang - bare for at sige hej. Hørte lidt om hans liv, børn, kone og nye hus. Vi blev enige om, at det var et godt trick, og at sangen holder hele vejen. Hele vejen til 2008.
Har du lyst til at afprøve min påstand, kan du købe cd´en på http://www.amazon.uk.com/
18.2.08 Forrygende Århus-koncert d. 9. feb. 2008
Jeg ville virkelig have skrevet om min oplevelse af Tina Dickows koncert d. 9. feb. 08 noget før. Virkelig! Men det er altså enormt svært at skrive, når man har armene over hovedet - endda i flere dage efter!?! Men nu er oplevelsen bundfældet, og armene kan igen nå tastaturet. Fantastisk koncert .. ikke mindst fordi JEG fik opfyldt hele FIRE af de FEM musikønsker, jeg havde ønsket til koncerten (andetsteds på hjemmesiden) - nemlig "Warm Sand", "Lets Get Lost" (dog desværre ikke i duet), "Open Wide" og ikke mindst "Halleluja". Tak for dem - jeg manglede kun "Give In", og det er så okay.
Men apropos "Halleluja" er det ikke okay og har jeg lidt svært ved at tilgive, at vi ikke fik fornøjelse af Steffen Brandt om lørdagen!¤%!#"%¤#! Øv. Og dermed heller ikke "Lanternen". Øv. Og ikke mindst gik vi glip af "Craftmanship and Poetry", som også blev spillet om søndagen. Øv øv og tre gange øv. Her troede jeg, at vi/de mest entusiastiske fans som havde sikret sig billet til (første og troede vi - eneste) Århus koncert, ville få det bedste af det bedste! Well, det gjorde vi selvfølgelig også, MEN ikke de der ekstra bonusser!!
Koncert i Musikhusets store sal er helt specielt, som Tina også selv siger. Jeg så hende der d. 2.12.06 også. For selvom det er dejligt at kunne synge og hoppe med og at kunne se Tinas og musikernes ansigtsudtryk og glæde ved musikken på tæt hold, som jeg gjorde i Rytmisk Sal d. 2.11.07, så giver det også noget helt andet - nærmest meditativt - bare at kunne læne sig tilbage og nyde Tinas stemme og musik live. For hold da fast hvor er hun sej, total prof og overskudsagtig!
Altså hvor mange danske musikere kan gå alene på scenen efter pausen og bare stå der helt alene, "nøgen" og sårbar .. bare synge så man næsten ikke tør trække vejret, og man ville kunne høre en knappenål falde på gulvet? Som altid opfordrede hun publikum til at synge med på "Room With A View" - og til forskel fra koncerten i Rytmisk Sal, hvor Tina nærmest ikke kunne overdøve publikum, så var der ingen, der sang højt denne gang (jeg ku´ i hvert fald ikke høre nogen). Jeg kan kun svare for mig selv - og for mig handlede det om, at jeg ikke ville gå glip af et eneste ord, et eneste toneskift (eller hvad sådan noget hedder?), et eneste åndedrag, da hun stod der alene med sin indlevende og nærværende stemme - kun akkompagneret af sin guitar på det halve af nummeret. Rent gåsehud.
Nu er det 1½ uge siden ... so please correct me if I´m wrong!! Hun startede ud med at spille "Sacre Cour," og i løbet af koncerten fik vi hele repertoiret fra "Count To Ten" (undtagen som nævnt ovenover "Craftmanship and Poetry"). Derudover spillede hun en af de nye fra EP´en. Og af de gamle "One", "My Mirror", "Use Me", "Nobodys Man", "Undone" samt som nævnt "Warm Sand", "Room With A View" og "Let´s Get Lost".
Hvert eneste ekstranummer fik et klappende og piftende publikum op af stolene ... dels for at vise og tilkendegive begejstring og tilfredshed, men også i håb om at få MERE!! Jeg har aldrig oplevet noget lignende i Store Sal!! Der er ingen tvivl om, at Tina er på hjemmebane i Århus med dertil hørende hjemmepublikum. Det hele blev sluttet af med den smukke "Halleluja" (uden Steffen!!). En smuk musikoplevelse rigere var det næsten ikke til at gå ud "in the real world" igen ...!
4.2.08 Jysk glamour i perspektiv ...
Her går jeg og tror, at det må være bare en lille smule glamourøst og overdådigt at være sangstjerne! Men ud fra Tinas blog lyder det tværdigmod til at være meget hverdagsagtigt (kedeligt?!?) at være på tour - an other day at the office!! - undtagen selvfølgelig når hun brænder igennem på scenen!!
Dejligt jordnært uden glamourøse hoteller (?), flotte middage, skrigende fans ... men bare almindelig sjov, forfølgelse af ældre mænd (!!) og længsel efter fiskefilet i Futtes Kantine (som udfra billedet at dømme kan få enhver ned på jorden)!!
Men det helt almindelige er nu heller ikke at "kimse" af. Tinas "helt almindelige kontordag" må gøre kontrasten til hendes aftener på scenen så meget større og federe! Men hvad ved jeg om det?
Er det ikke, når man lever et helt almindelig liv (defineres selv dette!?), at det usædvanlige skiller sig ud og netop bliver usædvanligt. Og hvis det usædvanlige sker/er til stede hver dag, så er det jo ikke længere usædvanligt. Forvirret?!? Det er ikke nemt at være filosofisk kl. "jeg skulle være gået i seng for en time siden" ...
Jeg ville vel bare frem til, at det almindelige sætter det usædvanlige i perspektiv ... eller er det omvendt?!?
3.2.08 Når luften går af ballonen ...
Et af de mennesker, jeg beundrer allermest, er min gode ven Preben. Han er den rareste, klogeste og mest uselviske og velafbalancerede person, jeg kender. Når jeg har brug for ham, tager jeg tit derop som "en overspændt oppustet ballon" ... og bare det at træde indover hans dørtærskel og få et kram af ham gør, at "al luften siver ud af ballonen", skuldrene falder ned og jeg slapper af - for jeg ved, at her vil jeg blive taget alvorligt uanset hvad, lyttet til og taget hånd om, på en måde som ingen andre gør eller kan.
Preben er kinesiolog (kropsafbalancering/Touch for Health) og 76 år. Da jeg mødte ham første gang for mange år siden, fulgte jeg bare med en veninde, fordi jeg var nysgerrig. Den "besøgsdag" kunne han se, at jeg (på sidelinjen) havde det ret skidt, og han tilbød mig at gøre noget ved det. Svært at sige nej til!! Men under behandlingen blev jeg faktisk bange, fordi det umiddelbart var noget frygteligt hokus pokus, som jeg havde svært ved at forholde mig til. Men det virkede!! Siden har jeg altid ringet eller besøgt Preben først - og har sjældent brug for det etablerede system.
Jeg kunne skrive mange succeshistorier her. Fx dengang lægen havde givet min dengang 2 årige datter astmaspray, fordi hun havde udslæt og kastede op i lårfede stråler hver aften - efter han kun havde lyttet til hendes ryg/bryst og set hende i halsen ... jeg var rasende og tog hende med til Preben, som testede, at hun ikke kunne tåle mælk. Alle mælkeprodukter blev taget fra hende .. og vupti var hun rask. Jeg tør ikke tænke på, hvad hun skulle have været igennem, hvis jeg havde været autoritetstro i dette tilfælde!!
Men de mange succeshistorier er ikke det, der er mit fokus i dag. Derimod ville jeg bare fortælle, at denne fantastiske person - som har hjulpet mig utallige gange på alle mulige måder - både fysisk og ikke mindst psykisk (hvilket i mit univers hænger uløseligt sammen) - har skrevet en bog. Jeg glæder mig helt vildt til at læse hans manuskript ... ikke mindst fordi han har bedt mig (moi!!) illustrere den!! Jeg er SÅ beæret og glad over, at han spørger mig. Forhåbentlig kan jeg derved gengælde noget af al hans hjælp. So look out for my guru and me!!
26.1.08 Musik-dagbog ...
Minderne vælter op og en indre film toner frem, når de uventet spiller en melodi eller en kunstner i radioen, som jeg engang forbandt med en bestemt tid, en bestemt person eller en bestemt begivenhed. Et utal af yndlingsmelodier, "vores melodi", gode/dårlige/sjove/gamle minder. Musik kan være en laaaang dagbog!
Når jeg får disse tanker, er det, fordi de forleden spillede gode gamle Billy Joel i radioen. Og jeg blev fluks banket år tilbage til gymnasietiden. En uforglemmelig gymnasiekæreste og den eviggældende "Just The Way You Are" kan stadig få smilet frem. Men "vores" melodi var "Never Be The Same" af Christoffer Cross, som min gymnasiekæreste grædende spillede for mig, da jeg savnet vendte hjem efter en tur til Athen. Et øjeblik jeg aldrig glemmer.
Apropos gymnasietiden plagede jeg dengang hele tiden en ven om at spille "Hotel California" af The Eagles, da jeg dengang ikke selv havde hverken musikken eller anlægget! Siden er det nok den melodi/cd, jeg har spillet mest i mit liv (ikke uden grund at albummet af samme navn er ratet som nr. 37 ud af "The 500 greatest album of all time" i Rolling Stone).
"Red Right Hand" med Nick Cave spillede "manden i mit liv" på fulde hammer for mig i sin bil. Og jeg blev nysgerrig efter at høre mere. Senere sendte jeg "ham" teksten til "Into My Arms" i håb om, at højere magter sendte ham i mine arme en dag! Han åbnede desuden mine øjne for popart-kunsten, som sammen med musik af Dido derefter var min inspiration til maleriet. Billeder kan lige såvel være "dagbogsagtige" - nok derfor jeg har så svært ved at skille mig af med mine?!?
"Save tonight" med Eagle Eye Cherry og Big Fat Snake minder mig om min gode drengeven i Århus, som jeg altid kan ringe til og få værdifulde "a mans point of view" hos.
"Scar Tissue" med Red Hot Chili Peppers og "Dogs Of Lust" med The The viser billeder af utallige luftguitardanse med seminarievennerne.
Tina Dickows cd "In The Red" minder mig om min seneste kæreste. Hvilket desværre har gjort, at jeg har haft svært ved at høre hende, fordi det gjorde for ondt. Og Tinas melankolske melodier kastede bare mere brænde på bålet. Heldigvis udgav hun så "Count To Ten", så jeg med de nye sange kunne "starte på et frisk Tina-kapitel" og danne nye billeder på nethinden. Af samme grund er det først nu, jeg kan høre Tim Christensen igen og glæder mig til ny musik fra ham.
Kira and The Kindred Spirit er ensbetydende med den bedste og den værste fødselsdag i mit liv. Forrige år så jeg dem på min fødselsdag nyforelsket og med en flok gode venner. Højt humør og smil fra øre til øre. Sidste år så jeg dem igen på min fødselsdag deprimeret og derfor kun med én veninde.
Søde billeder af min dengang 5 årige datter, som glad skrålede med på "Barbie Girl" med Aqua med et uforståeligt selvopfundet børneengelsk, står som et af de dejligste minder.
Jeg kunne blive ved i laaaang tid endnu og skrive en musikdagbog så lang som mit liv. Og det fortæller jo bare, at musikken har været og er en vigtig del af mit liv, og hvorfor den er vigtig for mig. Og heldigvis støder jeg af og til uventet ind i en "gammel ven" i radioen ... og siger overrasket hej og mindes.
14.1.08 Undgå at sove i timen ...
Jaaaahhh, jubiiii, hurraaaa .. jeg hørte på P3 i dag, at Tim Christensen udgiver noget nyt her i 2008 - efter ca. 4½ års pause. Det er næsten som juleaftensdag .. tiden kan bare ikke gå for hurtig!
Mht. Tim sov jeg virkelig i timen, da han i september 2003 udgav den fantastiske cd "Honeyburst". Jeg kendte "Right next to the right one". En dejlig sang som jeg har det meget ambivalent med, da den desværre blev sønderspillet i forbindelse med "Nikolaj og Julie"-tv serien. Det gjorde, at jeg desværre ikke ofrede yderligere tid og krudt på hans musik. Og jeg var lidt uforstående overfor, at han fik 3 danske grammyer. For hundene da!!
Heldigvis blev jeg en dag i maj sidste år bogstavelig talt placeret foran flimmeren og tvunget til at se DVD´en "Live At Abbey Road Studios 2004" (af samme person som genintroducerede mig for Tina Dickow! Flinkker fyr - hvad musikintro angår!!). SÅ var jeg fuldstændig solgt og tabte mit hjerte. Den mand er genial. Det er klart en af de CD´er/DVD´er, jeg ville tage med til en øde ø.
Og jeg er så ærgerlig så ærgerlig over, at jeg sov i timen og gik glip af en masse fede live-koncerter. Øv øv øv. Indtil nu har jeg så måtte trøste mig med noget af hans gamle musik fra Dizzy Mizz Lizzy tiden og hans første solo-cd "Secrets On Parade". Ingen af dem nærmer sig "Honeyburst", men "det smager da lidt af fugl"! Men uha hvor jeg glæder mig til at høre, hvad han nu har fundet på af ny musik og ikke mindst muligheden for at opleve og høre ham live!!
I fredags til P3Guld zappede jeg - i bare skuffelse over at måtte konstatere at Tina ikke vandt "P3 Lytterhittet" - over på en anden kanal. Heavy rock er en helt anden boldgade end Tinas musik, så det har været nogle helt andre "fan-typer", der flittigt har stemt. Men det gælder nu også de andre nominerede. Øv alligevel. Tina er nu stadig min vinder!!
Jeg nåede lige at zappe tilbage og se "The Storm". Her blev jeg desværre også skuffet. Det var slet ikke, hvad jeg havde forventet ren musikalsk, og jeg synes ikke, at Pernilles specielle stemme kom til sin ret. Men singlen "Drops In The Ocean" er ugens uundgåelige på P3 .. så jeg kunne ikke "undgå" at høre den, da jeg kørte hjem fra arbejde. Og allerede her blødte jeg lidt op .. og kommer jo nok også til at købe cd´en og give den en chance. Jeg skulle jo nødig sove i timen én gang til!!
10.1.08 SUPER seje danske sangerinder ...
Har du set det supergode billede, der er af Tina i januar måneds Gaffa? Du kan også se det på www.gaffa.dk . Hun ser som altid smilende, pokkers nærværende og ægte ud - og ikke mindst lyser hun langt væk af én, som bare er super glad. Men det tror da pokker, når hun både vandt Årets Danske Album og Årets Dansk Sangerinde i Gaffa. Det er da også noget af en "appelsin i turbanen". Super sejt.
Så er det snart ved at være sidste chance for at stemme på "On The Run" som sidste års P3 lytterhit. Jeg er godt nok spændt på, om resten af Danmarks befolkning har lige så god musiksmag som mig?? Ha ha. Pøj pøj, krydse fingre, bræk et ben til Tina.
Jeg glæder mig iøvrigt også til at se og høre The Storms debutoptræden til P3 Guld i morgen aften - Pernille Rosendahl (fra Swan Lee) og Johan Wohlert (fra Mew). Pernille har den fedeste stemme, skriver nogle gode tekster og musik. Swan Lees CD´er har jeg - ligesom Tinas - næsten slidt op.
Dejligt med så mange gode danske sangerinder. Her tænker jeg også på Kira Skov. Gad vide hvornår vi hører nyt fra hende. Jeg græder stadig snot over, at Kira and the Kindred Spirit ikke eksisterer mere.
Apropos at græde snot - så er det SÅ godt at være kommet ud på den anden side og have taget beslutningen om, at jeg vil have det bedste år i mit liv i år. Det er utroligt, som positiv tænkning kan hjælpe med til at hive én op af et hul så sort som kul! Det betyder så bare, at jeg ikke rigtigt taget mig tid til at skrive her på det sidste. Men du tilgiver mig sikkert, at jeg har travlt med at leve livet ;o)
"And if your sun keeps hiding
Don´t let it get you down
You´ve got my heart shining
Love will keep you warm."
(Swan Lee)
7.1.08 Send P3 A
Så har jeg stemt på "On The Run" som året lytterhit på P3.
Jeg har stemt nogle gange, og synes egentlig, det er snyd, at man kan stemme flere gange. Så kan de mest ihærdige eller rige fans jo bare stemme i en uendelighed!?! Er det fair? Nuvel stem alligevel ved at sende
P3 A
til 1212.
2.1.08 Tillykke og lidt om lykken ...
Super flot og godt gået - et STORT tillykke til Tina, som har vundet årets Gaffapris i kategorien "Årets danske album" og "Årets danske sangerinde". Der er jo hård konkurrence - men os, som læser på disse sider, var jo ikke et sekund i tvivl. Priserne er endt det helt rigtige sted og er yderst velfortjente. Også tillykke med en flot fjerdeplads i "Årets danske hit" med "On the run".
Jeg selv var også inde at stemme - men havde det lidt ligesom, når jeg køber Lotto - at det nok ikke nyttede alligevel. Så det var dejligt at konstatere, at det lykkedes, og at jeg måske var med til at gøre en forskel. Nu mangler jeg så bare at vinde i Lotto! Ha ha.
Ikke at jeg tror, at jeg bliver lykkeligere af den grund. Men det ville alt andet lige gøre livet lidt lettere. Altså ikke hvis jeg kun vinder de der 48 kr., som jeg næsten ikke gider indløse. Og sådan rigtig mange millioner ville såmænd nok bare give for mange søvnløse nætter. Næ, jeg ville bare gerne vinde så meget, at jeg kunne gå på deltid og dermed få tid til at male og skrive noget mere. Og et lille hus ved vandet, så min kommende kajak kunne ligge klar i baghaven. Lige lidt ekstra til én årlig skiferie. Meget mere ønsker jeg mig i grunden ikke.
I mellemtiden glæder jeg mig i stedet over det som nærmest kommer til at lyde klichéagtigt, men ikke desto mindre er så hamrende rigtigt og vigtigt: At jeg og min nærmeste familie har vores gode helbred. At min datter er både fantastisk sød, glad og god mod andre. At jeg har en kærlig familie, der altid er der for mig. At jeg har utrolig mange gode og givende venner.
Men også bare over de små ting. Som når himlen er blå, og solen skinner. Et spontant knus fra min datter. Musik der bevæger mig. Når en fremmed smiler af venlighed. Barnelatter. Når ungerne glædestrålende fortæller, at jeg er verdens bedste lærer. Lige at kunne løbe en kilometer mere end sidst. At musene der festede i min soveværelsesvæg, nu er afgået ved døden. Lyden af sten der ruller i vandkanten. Grineflip. Duften af freecier. En kajaktur i havblik og solnedgang. Og senest et kompliment pr. mail fra en gammel kæreste. Jeg kunne blive ved ... og heldigvis for det. Det gælder bare om at få øje på og holde fast i det positive, så kommer lykken som en sidegevinst.
Som Benny Andersen siger: "..( ) .. der er noget særligt ved lykken, som man ellers ikke møder, måske ligger fejlen dér, man kender for lidt til den, burde sætte sig mere ind i den, jeg tror det er en træningssag."
Jeg går straks i træning!!
30.12.07 Nytår ... bare kom i gang!
Så starter der snart et nyt frisk år. Mulighed for en ny start, nye fortsæt, nye ønsker, ny kærlighed ...
Jeg selv vil bestræbe mig på at leve i og nyde nuet og smide tudekiksene ud (en svær opgave, når jeg har haft for vane at dvæle i fortiden).
Jeg vil forsøge ikke kun at drømme, men også at handle på drømmene (fx starte på den bog jeg så gerne vil skrive og gøre noget mere ved maleriet).
Jeg vil være lykkeligere ... ved at gøre de ting, der gør mig glad noget mere (koncerter, vennerne, ro kajak, uddele kram, løbe, grine, lege, læse, kysse, danse ...)
For 2008 skal være "mit år" - og ingen andre kan gøre noget ved den sag end - moi. Så bare kom i gang!!
Skal 2008 også være "dit år"? Hvilke ønsker og forventninger har du?
Nytåret tager jeg til Århus og fejrer, så jeg vil allerede nu ønske dig et fantastisk nytår fyldt med masser af smil, glæde og kærlighed.
25.12.07 Tør øjnene og hav en tudekiks klar ...
Lytter pt. til Tinas julesangsdebut i sammendraget af Café Hack på P4. Mer´ af det, tak. Tinas stemme og fortolkning er et frisk pust til alle de sukkersøde, fortærskede julesange, der voldspilles i radioen her i julemåneden!
Selvfølgelig har hun valgt en "tudesang" - "It´s gonna be a cold cold Christmas" (Darleens?) - det er klart. Heldigvis ved jeg, at når Tina synger, er det altid med at have en rulle tudekiks klar.
En lille forsinket julegave til dig. Som jeg skrev i mit indlæg d. 12.12.07, så fylder fede sætninger af Tina Dickow et helt indlæg for sig selv. Suk! Udvælgelsen er svær, når jeg nu ikke kan skrive alle teksterne af! Her er mit personlige "tinasfedesætningerudpluk" fra "Count to ten":
"Sometimes the fastest way to get there is to go slow
and sometimes if you wanna hold on you got to let go."
"you say you need to travel far away
to make you think of something else
well, I think you´d find out if you dared to stay
that far away is a place inside yourself."
"nothing stays where nothing grows"
"everybody gotta end up somewhere
i´m just taking my time to get there."
"just keep your arms open wide
don´t say no to anyone
but keep your heart safe inside
don´t let go to anyone."
"what are my weapons?
I can´t compete
when all I get points for is to smile and be sweet."
"nor craftsmanship or poetry can keep a young girl happy forever
you need someone to turn you on, you need to let yourself have fun."
So have fun - glædelig grantræ, kræmmerhus og juleknus, T.
23.12.07 The future is the only thing I have ...
Pyha, efter gårsdagen sms er jeg i dag er bare så lettet. Lettet over at jeg endelig har fået sagt det, jeg ville og dermed sat definitivt punktum for det kapitel i mit liv. Den eks skal ikke fylde mere i mit liv eller mine tanker. Han er hermed slettet i min hukommelse - ham som INTET gav mig udover en masse tårer og livserfaring.
Jeg har nu bestemt, at år 2008 skal være det bedste og lykkeligste år i mit liv. Allerede i gymnasiet skrev jeg på min mappe: VENT IKKE PÅ PRINSEN - RID SELV. Dengang var det bare sådan noget, man skrev. Men nu føler jeg det helt ind i hjertet. Man er sin egen lykkes smed og ingen andre end en selv er ansvarlig for ens lykke.
Så jeg hopper op på hesten og galoperer ind i det nye år med smil på læben, vind i håret og nyder friheden ved at have fundet ind til mig selv. Rid med - hvis du tør/kan/er klar!! Det nye år og verden venter derude. Yehaaa!!
"I can´t look into the future
but I can cheat the past
I will wipe away my memory
I will find freedom at last
I will walk away from everything
that I used to want so bad
I can´t look into the future
but the future is the only thing I have
... ( ) ...
the future´s where I´m walking to"
Fra cd´en "Can you do me good" af Del Amitri
22.12.07 Juledrama fra det virkelige liv ..
Hej eks!
Jeg vil gerne beklage, at jeg fik svaret i vrede forleden. Det ligner mig dårligt og er aldrig konstruktivt. Vrede er et nyt ord - jeg har lært i år og er ved at øve mig i at håndtere. Sæt dig i mit sted. Jeg skulle virkelig trække vejret dybt for at ringe, for jeg har egentlig ikke lyst til at møde dig. Men du har haft mine ting i over 7 mdr for meget, så jeg regnede med, at det var almindelig høflighed at aflevere dem personligt og sige pænt tak for lån. Vi er trods alt voksne mennesker, engang gamle venner og har været kærester i et år.
Derudover ville jeg gerne have hørt din version af, hvad der skete - for at få lukket de sidste huller i det "kapitel", så jeg ikke skulle mindes dig som en "idiot", fordi jeg tolkede selv. Fx sagde du, at du skulle ned i mulden og ikke ku gå videre m en kvinde v din side. Alligevel får du en kæreste to mdr (?) efter, som du skal giftes med. Hun er sikker sød osv., men hvornår kom hun ind i billedet? De kvindelige studerende har jo "spøgt" på sidelinjen både før, under og nu efter os. Misforstå det ikke - jeg under dig ægte kærlighed - dine begrundelser for at gøre det forbi med mig, blev bare en løgn.
Der er nok at tolke på, og du skylder mig ingen forklaring. Og egentlig er det også fucking lige meget. Jeg blev gal, fordi du som sædvanlig afviser mig og vil have at tingene foregår på din måde. Din afvisning mindede mig om, alt det dårlige ved dig, som jeg har fundet mig i. Jeg har arbejdet hårdt på at tilgive mig selv, at jeg lod dig overskride mine grænser for, hvordan jeg mener, en kæreste skal være. Og at jeg ikke selv magtede at gøre det forbi. Så jeg takker dig, fordi du magtede det, men bebrejder dig samtidig, at du ikke gjorde det MEGET før.
Jeg kan godt forstå, at du måbede, for sms er forkortet sprog, hvor alle bagvedliggende forklaringerne mangler. Glædelig jul og hav et godt liv, Tine.
19.12.07 Kommentar ...
Kommentar til hvad jeg skrev d. 17.12.
"Nobody wants to face to the truth until their heart´s broken.
don´t you dare tell them what you think to do,
till they get over, you can only learn these things from experience,
when you get older
i just wish that someone would´ve told me." (corienne bailey rae)
17.12.07 Nogle gange kan man bare ikke se skoven for bare træer ...
Set i lyset af alt det vand jeg har hældt ud af ørene her på tidligere indlæg, er jeg nødt til at komme ind på vigtigheden i at have nogle venner, der tør gribe ind ... "and make it their business."
Mit sidste forhold begyndte allerede efter nogle måneder lige så stille at smuldre. De tætteste venner lagde øre til, men fortalte mig dels ikke direkte, at jeg skulle skynde mig at løbe skrigende væk, og dels talte de nok lidt for døve øre, hvis de mellem linjerne forsigtigt prøvede at tale fornuft. Tale om hans svigt og manglende commitment.
Efterfølgende har jeg beklaget, at jeg ikke kunne handle anderledes i øjeblikket, at jeg ikke kunne (ville) se det selv, men sådan fungerer det åbenbart ikke. Nogle gange kan man bare ikke se skoven for bare træer. Der var nogle erfaringer, jeg måtte gøre mig på den hårde måde. Det er vel en del af livet.
"IF I ever fall back in, down and out," har jeg lavet en bindende aftale med vennerne. Ingen snakken-udenom, ingen diskrete hentydninger, ingenting skjult mellem linjerne. Nej, de har højt og helligt lovet mig at RÅBE vagt i gevær ... "they´ll tell me to stop, they´ll tell me to sort myself out and make it their business!!"
That´s what real friends are for!!
15.12.07 Bøger kontra film ...
Det er altid med bankende hjerte, at jeg går ind for at se en filmatisering af en bog - hvis jeg vel at mærke har læst bogen i forvejen. For jeg bliver næsten altid skuffet og fortryder, at jeg ikke bare holdt mig til mine egne indre billeder.
Kun en enkelt gang har jeg oplevet, at filmen var bedre end bogen. Det var "Frøken Smillas fornemmelse for sne."
Da jeg blev anbefalet "Det gyldne kompas," læste jeg den og de to efterfølgende bøger i rap - på trods af det er en ungdomsbog. Det er nogle supergode, spændende og anderledes bøger. Selvfølgelig måtte jeg derfor ind at se filmatiseringen af den første bog.
Den er god, og alene Nicole Kidmans blændende skønhed og skuespil gør filmen værd at se, men bogen er som sædvanlig stadig langt bedre. Så bøgerne er hermed anbefalet. Uanset om du er til fantasy eller ej.
15.12.07 Ro i sindet ...
Sindsrobønnen - kunne jeg bare efterleve den!!
"Giv mig sindsro til at acceptere de ting,
jeg ikke kan forandre,
mod til at forandre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen."
12.12.07 Wondering where love runs to hide ...
JEG ÆÆÆLSKER ORD! Jeg smager og samler på ord. Sætninger! Nedskriver dem alle vegne. I notesbøger, på papirlapper, på hjørner af aviser/blade, på mobilen, på håndryggen ...
Når alt er kaos, meningsløst, himlen filledetfalle eller jeg bare trænger til ord, trøster/undrer/morer/kloger/inspirerer/hjælper de mig. Musiktekster er storleverandør i fede sætninger ...
Her er en lille brøkdel af det, jeg ville ønske, jeg selv havde skrevet (SÅ svært at udvælge i det hele taget, så i dag må du "nøjes" med udpluk af tekster fra danske/svenske kunstnere):
Att bli älskad är stort
bara att älska är större (Lisa Ekdahl)
´cause a second´s all I need to tell you
losing you is gonna take a lifetime for me (Hush)
(...) troubled baggage weighs a ton
so I lose the bags and start to run (Tim Christensen)
I´ve been wondering where love runs to hide
when it flees the heart that kept it warm inside
does it visit foreign countries far away?
does it lose its mind and lead itself astray? (Kira & the Kindred Spirits)
Hon är så söt när hon sover (...)
Hon är sä söt när hon vaknar (...)
Hon är sä söt när hon rodnar (...)
Men jag har börjat fundera
det här känns nästan alldeles för bra
Det kommer aldrig fungera
det är sä det brukar va´ (Bo Kaspers Orkester)
If you don´t know the way
Why am I waiting for you here
We´re so close in your mind
But separated by your fear (Tim Christensen)
Og jeg tager mig I at sige at vi voksede fra hinanden
men under hende det bedste med ham den anden
at jeg har det ganske godt på trods af hun er gået
vi er stadig de bedste venner og alt sådan noget
men sandheden er, at jeg synes hun er en so
og jeg håber ærlig talt det går hende ad lort
og hendes røv eksploderer til en ladeport (Magtens korridorer)
(Ét er at tænke det! Noget andet at sige det højt. Ha ha.)
Leder du efter sætninger af Tina Dickow - hvilket ville være meget naturligt på hendes hjemmeside! - så fylder de jo mindst et helt indlæg for sig selv, ikk´?
11.12.07 Guld til folket ...
Har lige opdaget på James Morrison hjemmeside, at han har været på tour med John Mayer i juli i USA!! Giiisp!! Gad jeg godt liiiige have oplevet det??? Suk!!
Jeg MÅ endnu engang dele min begejstring for de to gulddrenge med jer - hvis cd´er jeg ikke kan få nok af ... og må høre igen og igen og ... tilsyneladende ikke kan blive træt af.
James Morrisons uundværlige debutalbum "Undiscovered." Du kender måske "Wonderful World" eller "You Give Me Something"? Jeg er især vild med "The Pieces Don´t Fit anymore." He makes me cry. Hør og se selv på http://www.jamesmorrisonmusic.com/.
John Mayers seneste album "Continuum", som blev nomineret til en Grammy for Album Of The Year og Best Pop Vocal Album i 2006. Og han blev samme år nomineret som Best Male Pop Vocal og Best Solo Rock Vocal (hvordan man så ellers kan nomineres i begge kategorier?) Her kender du måske "Waiting On The World To Change." Han har i øvrigt lige udgivet en ny single "Say", som kan høres på http://www.johnmayer.com/.
Ligesom Tina rammer de lige i hjertet - med samtlige numre - både med stemme og tekst.
Det er ikke til at fatte, at de bare er henholdsvis 23, 30 og 30 år ... utroligt! Samtidigt dejligt - for det giver håb om mange flere fantastiske cd´er, koncerter osv.
PS.: Prøv lige at checke John Mayers blog ud ... han har bl.a. lagt fotos af sin mad på bloggen! Hvorefter han fortæller, at responsen på det har været overvældende!! Ha ha. Måske jeg skulle overveje at fotografere min aftensmad. Måske bør I forskånes ... ligesom Tina er jeg heller ikke god til at lave mad, men kører til gengæld også fremragende bil. Vil da også hellere fotografere min guld-bil (hvis den var vasket!) end aftenens halvspiste lasagne!
10.12.07 Will everything ever make sense?!?
"Sometimes the fastest way to get there is to go slow" ... så simpelt, så sandt og bare så svært!!
I forlængelse af mit indlæg i går kan jeg sige, at når man nu så småt finder ud af, hvem man er, hvad man vil, og hvad man burde have lært af sine erfaringer, så er det svært at gå langsomt - for ikke alt men meget bliver enormt tydeligt og enkelt. Ikke mindst hvis man tør S T O L E på sin intuition/mavefornemmelse/sit inderste jeg ... lytte til hvad hjertet fortæller! Hvis man tager sig tid til at lytte ordentligt efter, bliver ens valg meget nemmere ...
Mit hjerte og intuition reagerede prompte, da jeg mødte "manden i mit liv." Med et boblende hjerte var det mig umuligt at gå langsomt frem. Allerede anden gang jeg mødte ham, fortalte jeg ham, at jeg for mit vedkommende var "kommet hjem". Men jeg måtte gøre mig den erfaring, at the fastest way to get there probably would have been to go slow!! Øv!! Mænd styres nok mere af fornuften, og selvom han umiddelbart gav mig ret, så skulle jeg nok have trukket vejret, talt til ti og ladet ham få mere tid til at mærke efter og finde sit inderste jeg, inden jeg hurtigere end lynet kastede mit hjerte i hænderne på ham. Suk hjerte, brist ikke - det er ikke så nemt alligevel!
Da jeg ti måneder senere mødte en anden mand, sagde jeg til ham ved vores første møde, at "den vej, der ikke starter i hjertet, ender blindt." Til mig selv sagde jeg, at jeg denne gang ville trække vejret rigtigt d y b t. Og måske startede forholdet ud noget nær hjertet, men da han opdagede, at han havde brug for, at det gik så langsomt som i sneglefart (pga. at han var nyskilt, og hvad dertil hører af identitetsforvirring!), mener jeg også, at han burde have erkendt, at vejen ikke længere havde udgangspunkt i hjertet, og derfor have gjort det forbi, længe før det blev en realitet. Jeg selv var så fokuseret på at gå langsomt frem, tælle mindst til en million og undskylde alt i langsomhedens navn, at jeg blev sløvet og glemte at lytte til intuitionen. Var der nogen, der sagde tydeligt og enkelt? Ups, ikke jeg.
I´m gonna close my eyes
and count to ten
I´m gonna close my eyes
and when I open them again
everything will make sense to me then!
Tredje gang vil jeg tælle til ti (og kun ti) og derefter gå ind i kærligheden med åbne øjne - ad den gyldne middelvej med den sunde fornuft i behold ... da må det vel give mening!?!
PS.: Dear Phil W, I read you blog. Death seldom makes sense. I send you a kiss!
9.12.07 Bakspejlet ...
Endelig nyt på Tinas egen blogside ... og så blæser hun mig fuldstændig omkuld med sine ord. Hold da fast hvor kan hun bare skrive og tryllebinde med ord! Ja, nu er jeg helt mundlam. Mere af det ...
Som teenager tænkte jeg (desværre?) ikke særlig meget over, hvem jeg var, eller hvad livet var for en størrelse. Jeg var bare almindelig ungdomsforvirret. Der var op- og nedture, grine-, tude- og byture osv., men ikke megen refleksion. Set i bagspejlet tog jeg alt for ukritisk og uselvstændigt imod livet. Måske fordi at man i min familie ikke snakkede så meget om følelser, religiøsitet, erfaringer ... livet! Gik noget mig imod, så fik jeg luft gennem skriveriet - digte og ikke mindst et hav af dagbøger.
Desværre ikke som 15 årig, men først som 23 årig følte jeg mig for første gang "levende/hjemme som menneske". Det var, da jeg gik på højskole i Viborg. Her sprudlede jeg. Her kom den sande Tine frem. Og desværre gik der mange år, før jeg igen fandt følelsen - nemlig da jeg senere læste på lærerseminariet. Bedre sent end aldrig!
Fordi jeg ikke havde tænkt meget over hverken mig selv eller livet sådan for alvor, havde jeg slæbt alt ufordøjet med mig gennem livet. Seminariet blev en øjenåbner af format, og jeg begyndte for alvor at tænke over, hvem jeg var, hvad jeg ville, og om jeg havde lært noget af livet indtil nu, som jeg burde/kunne/skulle lære af.
Siden har jeg brugt tiden til at finde mig selv, stå ved mig selv, tænke selv, gøre mig nye erfaringer med det "nye jeg". Fået nye dyrekøbte erfaringer - som nu er alle tårerne værd, fordi de er øjenåbnere for, hvem jeg virkelig er.
Meget er gamle, ureflekterede handlemønstre, som ligger i "rygsækken". Et handlemønster som fx har virkeligt været svært at slippe, fordi jeg har fået det ind med barneske, og det derfor ligger så dybt i mig, er: "All I get points for is to smile and be sweet."
Så der er ikke andet for end at tage rejsen tilbage til fortiden i tankerne, ordne og sortere, udtænke nye handlemønstre og vende klogere tilbage til nutiden.
Husk: "Fortiden er historie. Fremtiden er et mysterium. Nutiden er en gave."
5.12.07 Grimmere end Grimm ... og tude-jul!
Der er jo ingen, der køber julegaverne for mig ... så jeg måtte jo selv begive mig af sted i forbrugerlandets jungle. Sidste år gav jeg (den onde moster - der ikke følger ønskesedlen!) min 10 årige nevø Ole Lund Kirkegaards samlede værker med fx Gummi-Tarzan og Orla Frøsnapper. De faldt heldigvis i god jord ...Derfor har jeg købt to superendnusjovere bøger, som jeg håber på, jeg kan få lov at læse med ham ... eller måske kan få lov at låne (hi hi!). "H.C. Anderledes" og "Grimmere end Grimm" - fyldt med Rune T. Kiddes ækle eventyromskrivninger. De er SÅ sindssyg sjove. Alene overskrifterne fx "Den Lilla Møghætte og Pulven". Se evt. på http://www.runetkidde.dk/
Tænk sig hvor "fattige" på gaveoplevelser børn ofte er i dag. Forstået på den måde, at de har stort set alt allerede i en tidlig alder ... mobil, fjernsyn på værelset, fin cykel, stereoanlæg osv. Det kan være svært at give noget, som de har ønsket sig i lang tid eller kan begejstres og overraskes særligt over.
Min egen datter fik fx først lov til at få huller i ørene, da hun blev konfirmeret. Til trods for at hun havde plaget om det i mange mange år - det stakkels barn! Men jeg synes ikke, at det gør ikke noget at have noget at glæde sig til. Og det var en meget stor dag, da hun så endelig fik det lavet.
"Da jeg var en lille pige ..." (som min morfar altid sagde) - sådan 11-12 år ønskede jeg mig inderligt en båndoptager (ja, i dag ved de unge ikke, hvad det er .. en slags datidens mp3´er, hvis du skulle være i tvivl!). Mine forældre havde ikke for mange penge, og jeg fik at vide, at selvom hele familien slog sig sammen om gaven, var der ikke råd. Sådan var det jo bare. Det ku´ ikke nytte noget at plage.
Da jeg juleaften pakkede min julegave op, holdt resten af familien vejret af bare spænding. Jeg anede dog ikke uråd af den grund ... og det var den ønskede båndoptager!! Jeg blev SÅ utroligt overrasket og umådelig glad, som jeg vist ikke har været i samme grad - hverken før eller siden. Hele familien tudede af bare glæde over min åbenlyse glæde (inkl. min gamle seje morfar). Det ku´ ikke ha´ været større. Den historie er siden blevet fortalt mange gange i familien. Og det er et af mine allerstærkeste minder fra min barndom. Sådan en oplevelse af glæden ved at give og få en gave skulle være alle forundt.
4.12.07 Julegaveønske: "Fandens oldemor ..."
Ja ... sorry ... så har jeg igen haft for travlt til at skrive indlæg på bloggen. Og når jeg har takket ja til at skrive her, mener jeg også, at jeg bør skrive i et vist omfang. Hvilket jeg hellere end gerne gør - for det er sjovt, nyt og interessant. Et lille pusterum i hverdagen hvor jeg prøver at reflektere over mig selv, andre og livet i det hele taget - det burde vi alle gøre lidt oftere!?
De sidste dage har jeg bl.a. været i svømmehallen med kajakklubben og svømmet 50 baner på 38 min. (pyha, jeg må i bedre form). Fladet ud foran tv´et og set "Love Actually." Været til klubmøde i kajakklubben og drukket gløgg. Løbet og havbadet. Været til tandlægen. Kort besøgt min mor. Besøgt en kajakveninde som inviterede på min livret - "gratis mad andre har lavet" - ha ha. Hængt julepynt hist og pist (jeg er ikke den store "juler"). Ja, og så har jeg selvfølgelig været på arbejde ind imellem!! Handlet, smurt madpakker, lavet aftensmad og alle de andre sædvanlige, kedelige dagligdagsting. Med andre ord - et par helt almindelige dage i mit liv!
Undskyldninger, undskyldninger ... dem har Fanden skabt. Jeg synes nu ikke, at ovenstående er undskyldninger som sådan - mere forklaringer på at den ene time hurtigt tager den anden. Den ene dag den næste. Og værst af alt ... får jeg så gjort det, jeg virkelig vil og brænder for?!? Både og. Men noget mere nager. Noget sidder derinde i hjertet og brænder. Det vil ud - realiseres. Jeg vil jo fx rigtig gerne skrive her hver dag. Og vil virkelig gerne fordybe mig i maleriet hver dag. Og har i mange år drømt om at komme i gang med at skrive en bog. Men dagene er så korte, og tiden løber så stærkt.
Og hvorfor er det, at jeg ikke gør det, som jeg aller aller helst vil?!? Jeg kunne nemt finde nogle "dårlige undskyldninger" ... men dem døde Fandens oldemor af. I bund og grund handler det jo om at prioritere. Men i hverdagens trummerum kan det bare være svært at finde ud af, hvad der skal prioriteres fra. Der er jo bare nogle ting, som skal gøres - alle de der hverdagsting. Og nogle gange trænger jeg også bare til at flade ud foran flimmeren med en eller anden lettilgængelig film, hvor der ikke kræves den helt store hjernevirksomhed. Venner og familien skal jo også plejes. Løberiet, havbaderiet og kajakklubben, som jeg tidligere har skrevet om, er mine "lifesaviours". What can one do?
Måske skulle jeg alligevel satse på ikke at dø af et par dårlige undskyldninger - finde på nogle og komme i gang. Kender du et nogle - lytter jeg gerne! Tja, jeg kunne jo ønske mig nogle i julegave!?!
2.12.07 Kryds og tværs ...
Skulle du ikke (under "nyheder") have set , at du kan stemme på Tina til året Gaffapris .. så har du set det her og nu. Det er let at stemme - du behøver ikke at udfylde alle kategorier eller alle prioriteringer. Du behøver heller ikke have en profil hos Gaffa. Du kan bare nøjes med at stemme på Tina i de relevante kategorier.
www.gaffa.dk/gaffaprisen2007/
Super flot flot - at Tina har to nomineringer til "P3 Guld07". Der er vel heller ingen tvivl om, at hun skal/bør vinde! Men kryds alligevel fingre, tæer, ben og hvad ellers kan krydses eller lægges på tværs!! Det bliver en sjov jul, hva´!! Ha ha.
www.dr.dk/P3/P3Guld/
Er jeg bagud, er der noget jeg ikke ved, eller hvorfor ser jeg ikke Tina i "Boogie"??
1.12.07 Forever ...!!
(Svar på Daneskas kommentar til mit indlæg i går.)
Ja, hvor længe kan man tillade sig at holde fast i følelsen af at have mødt "manden i ens liv"?!? Endda selvom man ved, at det sandsynligvis aldrig bliver?!?
Jeg har stadig troen på følelsen.
Og jeg håber aldrig, at jeg slipper følelsen. At den er forever ...
HJÆLPEKILDE (Lola Baidel)
En vandmølle
der har fundet sin flod
har ingen viden
der kan hjælpe
en vindmølle
Kun troen
på vandet
og vinden
Men med hensyn til stadig "at have døren åben" og hvorvidt den forbliver åben, skal jeg lade jeg være usagt. Måske ender jeg med at svare som i "Legendernes Tid": "Forever turned out to be too long!!"
Jeg har været forelsket og haft en kæreste én gang siden - bare ikke i samme grad og på samme måde. Så jeg har ikke bare lænet mig tilbage og ventet på ham og sat mit liv på hold. No way! Vi har kun núet - og det skal leves.
Men hvordan jeg så vil reagere, hvis "manden i mit liv" dukker op, og jeg har en kæreste?!?
Hvis han pludselig stod udenfor min dør og sagde: "Hej, her er jeg. Nu er jeg klar." Så ville jeg ikke være i tvivl ét eneste sekund. Jeg ville ikke turde eller kunne sige nej til en sådan kærligheden. Ville du?
29.11.07 Fornemmelsen af "at komme hjem" ...
Kender du det - at få fornemmelsen af at komme hjem? Den mere generelle fornemmelsen af at føle sig hjemme.
For år tilbage flyttede jeg fx til København ... og jeg kom aldrig til at føle mig hjemme. Det er fint nok at komme til vores dejlige, inspirerende og pulserende hovedstad på besøg, men at bo der? De mange gode og tit enestående kulturelle og musikalske tilbud til trods, må jeg takke nej. Selvom det er den fedeste by, og jeg har masse af venner og familie der, og det kunne være rigtigt fedt at bo der.
Til gengæld følte jeg mig hjemme lige med det samme, da jeg senere flyttede til Århus. Her har jeg det geografisk som fisken i vandet. Her er pulsen ikke så hurtig, men den er der. Det er en levende by - vitterligt smilenes by. Her føler jeg mig hjemme.
Og så er der kærligheden - at føle sig hjemme i kærligheden. Jeg har været forelsket nogle gange. Nogle gange mere alvorligt end andre. Men mærkeligt nok - kun én eneste gang har jeg følt det som det "at komme hjem". Som at tage en handske på som bare passer på en prik. Fra jeg så ham første gang, føltes det bare rigtigt. Underligt sådan at kunne føle sig hjemme med en person, som jeg egentlig ikke kendte, men som jeg alligevel følte, at jeg havde kendt hele mit liv. Underligt derudover sågar også at have lyst til at kysse ham. Kysse ham!! Jeg mener, han var lige trådt ind ad min dør. Hvis sådan en følelse er gensidig, er det en super super dejlig fornemmelse. Jeg er overbevist om, at det er min soulmate!
Nu er det sådan, at det ikke altid ligger i kortene, at man får hinanden, selvom man er soulmates. Men jeg har været så heldig at møde ham! Jeg har oplevet den følelse af at være hjemme! Det er unikt og kun de få forundt, og tror jeg. Jeg fortryder intet, selvom det var hårdt, at han (gætter jeg) valgte med fornuften frem for med hjertet!? Han havde nogle ting, han skulle nå, som han ikke var færdig med. Han skulle løbe lidt længere, der hvor han var - både bogstaveligt og i overført betydning. Kan man virkelig to år senere stadig stå på sidelinjen med en åben dør!?! Åbenbart!!
Maleriet er min redning. Inspireret af noget tekst "lånt" af Dido.
"Why do you run
when you could walk with me.
If you should stop for at while
you will find me standing by
over here at the side of your life."
26.11.07 Uha ... det er farligt!
I dag har jeg fået tilsluttet bredbånd!
Hvilket betyder, at jeg kan være på nettet uden at tænke særligt meget over, at tælleapparatet tikker, hver gang jeg er på. Det koster kun de aftalte 199,- om måneden for ubegrænset adgang.
Hvilket betyder, at jeg har været på stort set HELE dagen.
(Hvorfor i alverden har jeg ikke fået taget mig sammen til det noget før?!? Ja, det kan du selvfølgelig ikke svare på!)
Hvilket betyder, at jeg har kunne checke alle mine yndlingsmusikere ud på deres hjemmesider, youtube, MySpace mm. Fantastisk. Fantastisk at forbindelsen nu også er så hurtig, at jeg kan se og lytte til alle musikvideoerne ... og ikke skulle høre den i "hak", til den var downloaded (eller hvad den nu gør?).
Hvilket betyder, at en hel ny verden åbner sig ... med mulighed for at lytte til en masse fed musik - right here in my livingroom. Uha, det er farligt med det bredbånd!! Også her bliver jeg nok ret hooked.
Nu vil du, som den nysgerrige læser - du sikkert er, vel gerne vide, hvem jeg har været inde at lure på idag??
Først og fremmest Tim Christensen - hvis hjemmeside i over 1½ år har meddelt, at sitet vender tilbage dette efterår ... og nu er det altså vinter fra på lørdag!! So hurry, dear Tim!! I want more of you! www.timchristensen.dk eller bedre på www.myspace.com
Derudover James Morrison - som fuldstændig har smeltet mit hjerte med hans debutalbum "Undiscovered". Check ham ud på www.jamesmorrisonmusic.com hvis du ikke kender ham endnu. I love this man!
Ikke mindst Gavin DeGraw - som jeg selvfølgelig så, da han var i Tivoli i august sidste år. Godt nok mere på storskærm end live .. hvor f..... kom alle de andre fra?www.gavindegraw.com
Skulle også lige se, om der var noget nyt om Kira Skov - som jo har brudt med the kindred spirit - snøft. Om der var noget nyt. Nåede heldigvis at se dem både d. 8.6.07 (også i Tivoli) - sommerens eneste koncert! Og d. 9.6.06 i Kerteminde. Hun styrer bare for vildt både live, musisk og hendes tekster har bare en masse fede "sætninger". (Du ved fx ligesom Tinas "I´m gonna close my eyes and count to ten .. and when I open them again - everything will make sense to me then". www.kiramusic.com
Selvfølgelig måtte jeg også lige lytte til Tina herself på www.youtube.com . "Halleluja" med Steffen kan jo ikke høres for tit, vel? Har købt "På danske læber", hvor den er på, af samme grund. Men på youtube er der også lidt for øjet!! Well, jeg kunne jo blive ved ... men nu fik du en lille bitte smagsprøve på noget af min favoritmusik.
Og nu skal jeg bogstavelig talt have en på øjet! Godnat.
25.11.07 Hooked og euforisk ...
SÅ er jeg vendt tilbage to the real world igen ... som sagt skulle jeg nå at læse tredje og sidste bind af Stieg Larssons spændende krimi inden i morgen. Derfor har alle ledige stunder de sidste par dage stået i bogens tegn. Men det lykkedes mig i nat kl. halv tre at nå side 671 og dermed endelig få opklaringen af hele mysteriet!! Øv, hvor jeg fortryder, at jeg ikke bare købte bogen og læste den så langsomt, som det nu kan lade sig gøre med en god krimi. Ved at læse på denne måde nåede jeg slet ikke rigtigt at nyde den og hver dag se frem til et par kapitlers søvnrøvende godnatlæsning. Øv. Well, what´s done is done.
Til gengæld har jeg så haft dagen i dag "fri". Har sågar udført yderligere selvpineri - forstået på den måde, at min veninde og jeg trods strid fralandsvind alligevel endnu engang smed tøjet og placerede det under vores sko (for at det ikke skulle blæse væk), og afsluttede vores løbetur med et havbad - 6 graders dejligt koldt vand!! Brrrr!!
Jeg er uden overdrivelse verdens mest kuldskære person. I årevis har en anden meget trofast vinterbadeveninde forsøgt at overbevise mig om vinterbadningens fortrinligheder. Men jeg har standhaftigt krampet ekstra godt sammen om min tykke vintersweater og nægtet at udsætte min krop for denne slags selvpineri - (velvidende at netop selvpineri kan være uventet gave - se tidligere indlæg!).
Selv om sommeren har jeg tit svært ved at komme i (sidste sommer var en dejlig undtagelse!). Denne sommer har jeg været ved og i vandet én eneste sølle gang - (havde vi nogen sommer?) Hvis jeg ikke tæller de gange med, hvor jeg har roet langs stranden eller har øvet redningsøvelser med kajakklubben.
Meeen sidste juleaftensdag vinterbadede jeg alligevel for første gang. Kæresten (nu heldigvis eks) var en lort (efter at have været kærester i syv måneder syntes han bl.a., at det var for forpligtende at give julegaver!! Need I say more!?), mit humør var derfor lig nul, og der skulle bare ske noget ekstraordinært. Og da det er en umulig dag at få en vild tatovering, piercing, farve sit hår grønlilla eller lignende, så gik (rettere løb) jeg i stedet i vandet med min løbeveninde.
Det var/er med at tage en dyb indånding, lade være med at tænke - overhovedet - og så bare ud i det hundeisravende kolde vand ... Det kræver selvovervindelse hver gang, og det er den seje del! Meeen belønningen kommer, når man kommer op igen. Det er en overraskende fed og helt vild euforisk oplevelse. Det kan ikke forklares ... det skal opleves på egen krop. Jeg føler mig SÅ sej og helt sikker er hooked. (Må dog indrømme, at jeg ikke er mere sej, end at jeg om vinteren kun har kunne "overtale" mig selv, når jeg har løbet først, og kroppen er varm og svedig!)
Vinterbadning er ikke noget, man kan/skal overtales til ... men lov mig at har du en super øv-dag, alt går dig imod, det hele kan være lige meget og al anden "selvpineri" ikke hjælper ... så overvind dig selv og prøv det!
21.11.07 Going on, lonely and haunted ...
For år siden sad jeg midt i det liv, som jeg troede, at jeg altid havde ønsket mig. Med en sød mand, økonomi i orden, stor vennekreds, masser af fritidsaktiviteter, ja og måske ikke ligefrem villa, Volvo og vovse, men i hvert fald parcelhus, bil og barn. Jeg var der, hvor man, som almindeligt menneske, ville placere mig i kategorien: "Som burde værende lykkelig".
Problemet var bare, at alle de fornuftige argumenter, en sød mand, materielle goder (som er fede at have, men som ikke gør lykkelig) og "jeg skal komme efter dig, skal jeg" til trods, så var jeg ikke lykkelig.
Altså var der i mine øjne to ting, jeg kunne gøre. "Leve med det, eller gøre noget ved det".
"I could go home to my love, and live the life I´ve always wanted, or I could go on running off, into the night, lonely and haunted".
"And the strange thing is, I don´t know which I prefer ..." så jeg prøvede først at leve med det. Jeg prøvede at bide følelserne for at ville noget mere og noget andet i mig. Lukkede for min intuition og sjette sans. Forsøgte at kæmpe og gøre "det fornuftige", men måtte i den sidste ende erkende, at jeg betalte dyrt med min sjæl.
Derfor var der ingen vej udenom. Min første valg var ikke at foretrække. Jeg måtte videre ... ud i natten, alene og plaget. Hjemsøgt af tvivl. Tvivl om hvorvidt jeg kunne være alene (sove i ske kun med min dyne), klare mig økonomisk (midt i en uddannelse), være alenemor, leve med min beslutning and you name it ...
Men midt i tvivlen blev jeg også overvældet af en kæmpe lettelse! Det kom lidt bag på mig, hvor glad, lettet og fri jeg følte mig, straks jeg fik lettet mit hjerte. Nu kunne jeg leve, trække vejret, være mig selv. Min sjæl kom hjem.
Dér var det, at jeg besluttede, at jeg fremover ALTID ville følge min intuition og ALDRIG gå på kompromis med mine følelser. Det var en god beslutning! Men gode intentioner er ikke altid nok. Så jeg måtte "møllen igennem" igen i år og have den slået fast med syv-tommer søm. Så kan jeg lære det, kan jeg!! Og NU har jeg lært lektien!! I know which I prefer ... to go where my heart tells me to go ... no matter what!!
20.11.07 Sorry ... Steffen og Stieg kom "i vejen"!!
Ja, undskyld jeg ikke fik skrevet i går ... "alle" I trofaste læsere af bloggen. Jeg ved, at en del af jer vil tilgive mig! Det er nemlig de af jer, som har læst eller hørt om Stieg Larssons krimi-trilogi. "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og den nyligt udgivne "Luftkastellet der blev sprængt". Hvis ikke du kender dem ... så misunder jeg dig!! Du har en spændende og fantastisk læseoplevelse til gode!! (hvis du kaster dig udi læsningen af dem?)
Første bind købte jeg på anbefaling i sommerferien. Andet bind var jeg så heldig at låne mig til. Tredje bind måtte vi vente tålmodigt på udkom for nogle måneder siden. Den er jeg skrevet op til på biblioteket ... vel og mærke som nummer 19 på venteliste!!
Og her er det, du skal tilgive mig. For i går fik jeg mulighed for at låne et eksemplar af en "14 dages låne-bog" af en ... hvis jeg kunne nå at læse den inden mandag, hvor den skal afleveres. Hvis !?!... altså her var det så bloggen røg i svinget og trak det korte strå!! Sorry!!
Jeg måtte virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at starte med bogen før dagens arbejde, aftensmaden, madpakken osv. var klaret. Ja, jeg måtte jo også lige se Steffen Brandt og TV2 på DR1, hvor de gav smagsprøve på deres nye cd. Og da de sagde, at jeg kunne høre resten af koncerten på P1, så måtte jeg da glæde mig over og udnytte muligheden for at få direkte livekoncert hjemme i min stue!! Klart klart!!
Hvis jeg skal kommentere de nye numre, så beklager jeg at måtte sige, at de lød "bekendte". Rigtigt TV2-agtige. Men som jeg tidligere har skrevet, så er TV2 iiiikke lige mig med mindre det er fest, farver eller festival.
Nuvel alle de gøremål resulterede i, at jeg først fik åbnet bogen kl. 22.30. Så der røg den nattesøvn!!
For ligesom med maleriet, musikken og løberiet så er bøgernes verden for mig uundværlig og til tider en "lifesaviour". Bøgernes verden kan være både en uvurderlig og kærkommen "flugt" fra hverdagens trummerum, mulighed for en stille stund uden stress og jag, hjælp til hjertesorg/ personlighedsudvikling/udvidelse af min horisont i al almindelighed eller bare for at slå tiden ihjel. Mest af alt nyder jeg, når der er tid til at blive fuldstændigt opslugt af en god bog og glemme alt omkring mig. Af samme grund kan jeg godt finde på at læse 5-6 bøger i min ferie.
Ja, ligesom jeg kan lide at skrive ... meeeget! Så kære læser ... du må finde dig i, at jeg her har fået mulighed for at ytre mig og få afløb for min skrivelyst.
Så god læselyst her eller med Stieg Larsson!
18.11.07 Selvpineri ... a lifesaviour?!?
Er netop kommet hjem fra en lidt blæsende, kold og hård løbetur ... Så er det jeg spørger mig selv, hvorfor jeg gang på gang udsætter mig selv for dette til tider selvpineri?!? Ligesom jeg gang på gang i årenes løb har udsat mig selv for musik, hvor hjerte rimer på smerte?!?
For mig handler det om ren og skær overlevelse - a lifesaviour. At kunne identificere sig med musikteksterne og/eller stemningen i melodierne. At finde mig selv i tekst og musik, og på den måde gennemleve smerten, så den ikke ligger og ulmer som en farlig løve i maven. Som jeg skrev i mit første indlæg, så skriver bl.a. Tina om nogle af de ting, som jeg selv har følt/føler. Hun giver mig konkrete ord og sætninger at "hænge på" det, jeg føler. Tænk engang hvis lægerne ordinerede Tina-cd´er og løbeture i stedet for "lykke-lorte-piller"!
Samtidig har jeg brug for, at ordene manisfesterer sig. Kommer fra hovedet og ned i kroppen, så jeg ikke bare tænker og tænker og tænker i ring, men kommer videre. Her er det, at løberiet (sport i det hele taget) kommer ind i billedet.
Når jeg løber eller ror kajak (som er de to ting, jeg bruger til "at ordne min verden" med), så får jeg blæst tankerne væk eller tænkt konstruktivt. Og når jeg kommer hjem, er smerten mindre eller problemerne ordnet (eller i hvert fald mere uoverskuelige). Og når smerten/problemerne er væk, bruger jeg løbe-/kajakturene til fortsat at bekræfte mig selv i, at min verden er, som den skal være. Så giver det mig glæde, overskud og mod til at gå videre i livets til tider hårde skole.
Hvis jeg skal give et eksempel på en på alle måder fantastisk sang, som illustrerer ovenstående - så må det blive min Tina-favorit - "Open wide". For det første kan jeg lytte til den uden at høre teksten - musikken og Tinas stemmebrug sætter scenen for hele stemningen. Teksten understøtter blot ... "and keep your arms open wide, don´t say no to anyone, but keep your heart safe inside, don´t let go to anyone" ... Den sang kan i den grad få mig til at tude over det, som jeg måtte lære "the hard way". Jeg har tabt mit hjerte fuldstændigt én eneste gang. Ingen andre vil nogensinde kunne få det på samme måde, men mine arme er nødt til at være åbne!!
PS.: Og husk at omvendt kan musikken også få hjerte til at rime på lykkelig kærlighed! For er du lykkelig - rimer alt!!
16.11.07 Musiksmag eller smag på musikken ..
Tak til "kommentatorerne" - dejligt at der er nogle, der læser og kommenterer her :-) Og jeg vil fluks kommentere/reflektere videre på noget af det.
Jeg kan også godt lide både "Fuel" og "Notes" .. men min første oplevelse var, at det er to album, som der umiddelbart skal lyttes mere til/smages lidt mere på .. og som jeg i første omgang ikke gav denne chance; da sangene lød lidt for ens (nogle gange er det sjovt nok tit de sange, som jeg ender med at blive gladest for i længden!). Men efter jeg hørte "In the red" og overgav mig og fik Tina "back for good", og ligeledes var til koncert igen, så måtte jeg give de to første album den chance, de fortjener. Og nu vil jeg slet ikke leve uden. Og kan heller ikke forstå min første reaktion! Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt .. oder was?!?
Kan jeg sammenligne de to seneste album med hinanden - ligesom Phil (sidste mdr.´s blogger) har gjort? Jeg synes, det er svært. Lige nu er jeg fuldstændig vild med "Count to ten" og synes, den er fantastisk .. og klart den bedste. Men er det bare, fordi jeg har hørt "In the red" til hudløshed og "trængte" til et nyt Tina-album?
Sååå jeg har spekuleret på .. HVIS jeg nu ikke kendte "In the red" og "Count to ten" og fik disse præsenteret lige nøjagtigt samtidigt .. ville jeg så stadig, synes bedst om sidstnævnte?!? I don´t know, but I think so ;o)
Derudover er der det aspekt, at musiksmag kan ændre sig. Har du prøvet det? Jeg ville fx have forsvoret nogensinde at skulle lytte eller endsige købe Nick Cave! Men da jeg hørte "Red right hand" for første gang og for fulde gardiner .. så måtte jeg eje den. Ja, og så tog det ene det andet, og jeg måtte revidere min opfattelse af ham. Det er stadig ikke det hele, der er liiige mig, men jeg har nu flere af hans cd´er. Check lige "Red right hand" ud på www.nick-cave.com - husk fuld volumen!
Mere yderligtgående er det med Acker Bilk .. som min far var vild med, og som jeg hadede som barn! Det var forfærdeligt. Nu har jeg arvet hans cd´er og hører dem, når jeg lige har lyst til den slags musik - ikke ret tit, men dog ind imellem. Det er nu hyggeligt, trygt og minder om min barndom.
I det hele taget er det, jeg hører meget præget af mit humør og stemning. Det er nogle gange på sin vis ærgerligt .. for hvis jeg er virkelig trist eller ked af det, "kan" jeg ikke høre Tinas musik. Så må jeg undvære (og savne) det, til fx evt. hjertesorg er ovre!! Øv!! I stedet er fx D.A.D. eller Mozart gode til hjertesorg og til at blæse hjernen ud og tankerne væk.
Ang. mit tidligere indlæg om oversættelse af en "kryptisk" tekst .. Normalt er det jo svært at forklare, hvorfor man synes, noget er sjovt. Har du fx prøvet at forklare en Garfield tegning for nogen? En umulig opgave, hvor det sjove ikke er sjovt længere! Men nuvel .. jeg synes, teksten var sjov, fordi den i den grad var "talesprogs"-skrevet .. og så så fynsk (troede jeg). Den er dog skrevet af en dreng i 2. klasse fra Sjælland. Så kan du "oversætte" teksten, kan du blive en god dansklærer! Måske du bare skulle nøjes med at grine eller lade være ;-)
13.11.07 Gonat iliemåe ..
Bare til et lille indlæg i dag .. da det er en af de dage, hvor der bare har været noget på programmet HELE dagen. Så nu er stængerne bare smidt op, og jeg fla´er u´ foran flimmeren - lige nu lyttende til Villy Søvndals tale om en historisk aften for SF.
Hvad jeg har stemt, skal jeg lade være usagt .. men kan dog røbe så meget, at jeg har stemt efter overbevisning og det, som jeg har stemt i alle mine stemmeberettigede år.
Ellers har dagen været fyldt af det daglige arbejde, møder og et udmærket kursus i stavetræning (lyder sjovt ikke!). Men tag ikke fejl - her fik jeg grinet pinligt meget .. så tårerne trillede! Skønt!
Har du ikke fået dagens grin, er her en smagsprøve (hvis du har noget, der ligner min humor!) .. prøv at læse/oversætte ..
"i et lan latlat væk lår en by i byen boe en kaboda han her anas og han har en væn dar hea pol de kan god li at lae mær hinnanen skal vi ekke møes i mon jåv det kan vi god jamen sor gonat iliemåe dar anas koma jæm skøna han saj en og spise ..."
(Hjælp!! latlat = langt, kaboda = cowboy, anas = Anders, pol = Poul, lae = lege, mon = morgen, jåv = jo, sor = så, iliemåe = i lige måde, skøna = skynder)
Jamen sor gonat .. alle I bloglæsere! Hallo - er der nogen? Overhovedet? Jåv!? Mej - Tine W
12.11.07 Back For Good ..
Beklager - at jeg nødvendigvis må indlede dagens blog med en Take That-sangtitel!! Men historien i går endte så trist, at jeg er nødt til at fortsætte den i dag og tilmed starte med den med en afsløring om en lykkelig slutning ..
Der var engang i maj 2006, hvor jeg mødte én, som heldigvis fik "støvet Tina af" for mig igen, som spillede "In the red" for mig .. atter fløj jeg af sted .. men denne gang direkte ned for at købe cd´en .. så jeg kunne rå-spille den igen og igen. Hvilket uundgåeligt måtte føre til endnu en Tina-koncert - nemlig Grøn Koncert (Århus). Hvor intimiteten ved hendes tekster desværre druknede noget i et sådant kæmpe arrangement. Men det var alligevel dejligt at høre hende live igen ..
Min næste koncert var i Musikhusets Store Sal (Århus) d. 2. dec. 2006. En helt anderledes og tredje oplevelse. Til trods for at jeg sad ret langt bagude (eller hvad man siger?), formåede hun igen at give gåsehud, og ikke mindst også at røre mit hjerte og under visse sange give tårer i øjnene. Koncerten bar i den grad præg af, at det er Tinas hjemby og hjemme-publikum. En oplevelse af de store som klart går over i historien for mig.
MEN MEN MEN nu kommer jeg til det, som jeg måske egentlig burde have startet min blog med forleden .. nemlig min seneste koncert forrige fredag - igen i Musikhuset .. Til forskel fra sidst var det denne gang i den nye Rytmisk Sal med ståplads. Det har været fire meget forskellige koncerter med hver deres udtryk, forcer og oplevelser. Men denne sidste har klart været den bedste koncert! At stå op og være så tæt på gør muligheden for indlevelse mange gange større .. at kunne se musikkernes mimik, dele deres musikglæde, kunne synge og rocke med ... og Tinas blinde tillid til sit hjemmepublikum viste en charmerende og meget menneskelig side af hende og gav ikke mindst en uforglemmelig smagsprøve på John Lennon!!
Need I say .. billet til næste koncert i Musikhuset er købt!!
So "en vis" Tina Dickow / "hende der" Tina Dickow - is definitely Back For Good!
11.11.07 Tilfældighedernes spil, gåsehud og en uventet gave!
For nogle år siden fik jeg mere eller mindre tilfældigt billet til en solo-koncert med Steffen Brandt på min datters lille friskole .. ja, solo og solo!! ... med sig havde han "en vis" Tina Dickow. Jeg havde hørt hende hist og pist i radio og tv, men ikke gjort yderligere anstrengelser for at gøre mere ved dét.
Til trods for at jeg har det lidt med TV2, som jeg har det med Gnags, Helmig m.fl. ... super musik til fester, festivaler og live-koncerter ... meeeen ingen TV2, Gnags eller Helmig i min cd-samling! Eller pladesamling for den sags skyld (sorry Steffen!). Well well - nu var der en billet, og jeg havde ikke andre livsvigtige planer. Så håret tilbage og af sted til en lille bitte hal med to stole på en mindre opbygget forhøjning. Så jeg regnede med, at jeg blot skulle læne mig tilbage og bare hygge med lidt TV2-potpourri, lidt hygge og lidt snak.
Men det skulle vise sig at blive en overraskelse af de helt store!!
For det første styrede Steffen for vildt. Han var meget humoristisk, lun og charmerende. Mellem små anekdoter sang han de smukkeste kærlighedssange - og gjorde det godt. Nogle gange alene, nogle gange ledsaget af "hende der" Tina Dickow. Ja, uforglemmelig er selvfølgelig "Halleluja" .. you probably know why!!
Ja, "hende der" Tina Dickow .. det var en sand gave at "opdage" hende for alvor .. GÅSEHUD .. er det ord, der først falder mig ind, hvis jeg skal beskrive opdagelsen. På sin egen stille måde sad hun der og forførte publikum med sin indlevende, fantastiske stemme og tekster. Hun sang om mange af de ting, jeg selv havde følt, men ikke havde kunne sætte ord på (se tidligere blog-indlæg).
Næste dag fløj jeg (ja, altså ikke bogstaveligt talt - men næsten!) ned på biblioteket for at låne "Fuel", som var den eneste, de havde. Desværre .. rigtigt meget desværre blev jeg skuffet over at gå fra en super live-koncert til den cd. Og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg nok heller ikke gav den alt for mange chancer .. oplevelsen dagen før til trods! Så Tina blev lagt på hylden i baghovedet .. og der lå hun og samlede støv .. ja, foreløbig til i morgen .. to be continued ..
10. 11. 2007 Landkort ..
Gisp - Vi er ikke ens! Tænker ikke ens! Oplever ikke ens! Fortolker ikke ens! Handler ikke ens! Hjælp!
For nogle uger siden blev jeg ramt af en af de der "Aha-hammere", der nogle gange er så heldige at ramme én. At det jeg lærte tilmed synes at være så banalt og indlysende, at jeg burde have slået mig selv i hovedet over ikke at have indset det af mig selv, kan jo både være til at græde og grine over. At jeg derudover oven i købet havde hørt det i forskellige versioner nogle gange før, betyder vel bare, at jeg ikke har været parat til at lære det før nu.
Det store Aha var, at hvert menneske har sit eget "landkort". At vi alle oplever og fortolker virkeligheden gennem hvert vores filter og danner vores eget landkort/vores egen oplevelse. Det er jo logik, eller hvad? Men tænker du over det i hverdagen? Prøver du at sætte dig i den andens sted og forestille dig, at der kunne være et andet landkort end dit, som er ligeså rigtigt?
Og det var sørgeligt nok først her, at jeg kunne se ud over min egen næsetip og se, at det ikke kun var min opfattelse/min oplevelse af tingene, der var gældende. Nej, det andre oplever - de beslutninger andre træffer er jo lige så rigtige .. måske ikke for mig, men for dem. Set ud fra deres landkort.
Der hvor Aha-oplevelsen gjorde sig gældende for mig, var i forhold til tabet af en elsket. Jeg har haft så travlt med at analysere frem og tilbage/forsvare/forklare/forstå, hvorfor det ikke blev os - men alle forklaringerne kom fra mit landkort. Jeg har været overbevist om, at han har valgt mig fra med fornuften, i stedet for at vælge mig til med hjertet .. men kan jeg reelt være sikker? "You know better than me. You know better than anyone." For det er dit landkort. Alligevel kan jeg ikke helt overbevise mit landkort om, at jeg kan have følt så stærkt - uden at have haft bare et lille spejl i ham at spejle mig i. "You´re my mirror. What you see is what you´re giving me!!" Så måske var det så bare et lille aha!! Øv!! Troede ellers lige, jeg var blevet lidt klogere. Blev du i det mindste klogere?
(Også tak for ordene til dig, Phil. Det varmede.)
10.1.08 Dejlige danske sangerinder ...
Har du set det supergode billede, der er af Tina i januar måneds Gaffa? Du kan også se det på www.gaffa.dk . Hun ser som altid smilende, pokkers nærværende og ægte ud - og ikke mindst lyser hun langt væk af en person, som er bare super glad. Men det tror da pokker, når hun både vandt Årets Danske Album og Årets Dansk Sangerinde i Gaffa. Det er da også noget af en "appelsin i turbanen". Super sejt.
Så er det snart ved at være sidste chance for at stemme på "On The Run" som sidste års P3 lytterhit. Jeg er godt nok spændt på, om resten af Danmarks befolkning har lige så god musiksmag som mig?? Ha ha. Pøj pøj, krydse fingre, bræk et ben til Tina.
Jeg glæder mig iøvrigt også til at høre The Storms debut til P3 Guld i morgen aften - Pernille Rosendahl (fra Swan Lee) og Johan Wohlert (fra Mew). Pernille har den fedeste stemme, skriver nogle gode tekster og musik. Swan Lees CD´er har jeg - ligesom Tinas - næsten slidt op.
Dejligt med så mange gode danske sangerinder. Her tænker jeg også på Kira Skov. Gad vide hvornår vi hører nyt fra hende. Jeg græder stadig snot over, at Kira and the Kindred Spirit ikke eksisterer mere.
Apropos at græde snot - så er det SÅ godt at være kommet ud på den anden side og have taget beslutningen om, at jeg vil have det bedste år i mit liv i år. Det er utroligt, som positiv tænkning kan hjælpe med til at hive én op af et hul så sort som kul! Det betyder så bare, at jeg ikke rigtigt taget mig tid til at skrive her på det sidste. Men du tilgiver mig sikkert, at jeg har travlt med at leve livet ;o)
"And if your sun keeps hiding
Don´t let it get you down
You´ve got my heart shining
Love will keep you warm."
(Swan Lee)
9. november - Kender du det?!?
Kender du det? Klokken er nu enogtyveetellerandet og jeg sidder her og skal "opfinde den dybe tallerken" på denne blog. Nu har jeg glædet mig i så lang tid til at skulle skrive her .. og når jeg så endelig reelt sidder her, er det som at stå foran det tomme hvide lærred og ikke vide, hvad jeg skal male! Hvad skal jeg sige? Hvad kan jeg sige? Kan jeg sige noget interessant - overhovedet?
Apropos det at male - det er det univers, jeg kender, og som jeg synes, kan sammenlignes med musikken. De har det tilfælles at kunne udtrykke det usigelige. Når jeg er inspireret, kan jeg male i timevis. Nærmest som i en trance. Alt andet omkring mig bliver ligegyldigt og ubetydeligt. Telefonen kan ringe. Solen skinne. Vennerne klage. Barnet ville have mad. Kun ét tæller .. det at være i denne meditative tilstand og prøve at udtrykke det usigelige. Enten for at få det hele ud af systemet ved at bearbejde det gennem maleriet og derefter kunne glemme det. Eller få det ind i systemet - male for at kunne huske det for altid.
Alligevel misunder jeg Tina (please forgive me!) - hendes evne til at udtrykke det usigelige med såvel ord som en stemme, der synger lige ind i hjertet. At hun har mulighed for at synge sin lastløshed, sine følelser og oplevelser ud - og gøre det igen og igen. Måske indtil det mister sin oprindelige betydning?
Men jeg låner hendes ord! Ja, låner og låner - hun får dem ikke igen. Jeg gør dem til mine! Et eller andet sted er det måske i virkeligheden mine ord. Det er jeg sikker på. Alt det som jeg føler/følte, men som jeg ikke kunne sætte ord på, før hun sang det? Kender du det?!? Men hvorfra kender hun mit inderste univers? Jeg ved ikke. Men jeg tager dem tilbage. Jeg tager simpelthen bogstaveligt talt mine ord i mig igen. Voldspiller hendes CD´er - morgen, middag, aften - ikke mindst når jeg går i selvsving foran det tomme hvide lærred .. og vupti .. er alt det usigelige - alle ordene blevet til de smukkeste farver på et maleri malet med hjerteblod.
Tak for ordene!
