Anmeldelser
Berlingske Tidende Af Thomas Søie
"I verdensklasse"
*****
"(...) Jeg mindes ikke en kvindelig sangskriver fra Danmark, som nogensinde har begået så fantastiske sange. Dickow er ikke bare fremtidens helt store sangerinde. Blot 25 år gammel er hun på vej til at komponere- og synge sig ind i den internationale superliga."
Jyllandsposten Af Uffe Christensen
*****
"Hver eneste sang understreger, hvor stor, væsentlig og seriøs en sangskriver hun allerede er..."
Gaffa Af Jan Opstrup Poulsen
*****
"...albummet indeholder også sange, der må betegnes som noget af det bedste, som længe er hørt fra en kvindelig dansk sanger og sangskriver. (...) Sangene Break Of Day, So Long Hearts og ikke mindst den indestængte Let’s Get Lost sætter en tone af underspillet desperation, som slet ikke var vokset til på Fuel. Tina Dickow har helt sikkert lært en del i det engelske og står nu som en fuldbragt sangskriver. Selvom der trods alt overvejende er tale om skitser på Notes, så overdøver inderligheden og intimiteten alt på dette foruroligende album, der sætter sin helt egen stemning."
Information Af Klaus Lyngaard
"en af de der sjældent nærværende skiver, hvor det opleves som sad kunstneren i ens stue og sang af karskens bælg. Og det så det fiser lige ind i ens overbelastede nervesystem og der ter sig både rundtosset, smukt og gribende - lyd som den rene fryd. (...) Helheden er blevet et stærkt dokument fra en sansende og nærværende kunstnerinde af intet mindre end international klasse. (...) Det er simpelthen gode sange, undfanget af et nysgerrigt og knivskarpt intellekt, spillet med glødende hjertetrde og blødende fingerspidser, tilsat en indtagende, underspillet og klangfuld vokal, så man med frydefuld tillid følger Dickow nedad de krogede og særprægede stier, hun så yndefuldt og sikkert betræder. Tal lige om totalt i orden musiksmag!"
Politiken Af Kim Skotte
****
Tina Dickow tør lyde som mennesket, der synger og spiller sine sange. Og får derigennem mønstret den nerve og livfuldhed, der helt af sig selv demonstrerer det hurtigvoksende format. Effektfuldt og smagfuldt er de tidløse sange pyntet op med lige præcis den rette dosis tidssvarende lyddetaljer.