![]() |
|
#11
|
|||
|
|||
|
Hold da op! Det bliver ikke let - at komme med en læseværdig anmeldelse her på forum, efter alle de positive tilkendegivelser der fra dag ét blev udbasuneret i de førende musik dag- og fag- blade, samt alle de øjenvidne beretninger der allerede ligger på facebook.
Men nu er en del af min glæde ved at deltage i en koncert altså at forsøge at sætte ord på det bagefter, for at fastholde oplevelsen, for at komme med min personlige vinkel og vurdering, og for at dele ”glæden” med Jer ![]() På en måde blev ringen sluttet – der på Vesterengen i udkanten af Århus: For 4 år siden stod jeg på nøjagtig samme græstue, og tabte øjne, øre og hjerte – til den unge lyse pige, med de melankolske sange, vindende væsen og i øvrigt fuldstændig fabelagtige stemme, nerve og nærvær. Dengang var det dog den lille ydmyge spotscene der stod i den ende af pladsen, og dengang var det muligt at hilse på, og købe af – hvad der siden blev mit musikalske mantra: Tina Dickow. Og ja – selvfølgelig stod jeg i køen dengang, og ja selvfølgelig fik jeg hilst på, og ja selvfølgelig fik jeg erhvervet min første TD skive – endda med signatur, men uden den ”Kærlig hilsen” jeg havde bedt om at få på – så ku´ jeg lære det - jeg skulle ikke bare tror – jeg kunne få hende til at skrive hvad som helst, selvom hun bagefter kommenterede det med et – ”Nåh nu kom der ikke et KH på” – ”øh ok – nå, men det gør ikke noget” – var mit bedste forsøg på et cool svar. Anyway – jeg var selvfølgelig overbevist om, at det ikke skulle blive sidste gang jeg skulle høre det pigebarn synge – og det blev det jo som bekendt – heller ikke. Men jeg havde nok aldrig forestillet mig – at jeg i går, skulle blive vidne til den selvsamme pige i et sådant hopla, med sådan en energi, og med sådan en ”nu må vi lige få sat gang i den her fest” rock – attitude. Ingen tvivl om at Tina følte sig hjemme – ingen tvivl om at den store scene var hendes, og ingen tvivl om at Tina elsker sine guitarer, sit orkester, sine kolleger og sit publikum. Og ingen tvivl om at vi elsker Tina! Måske har vi hver vores tilgang til det, måske har vi hver vores mening om hende og hendes musik, men jeg tror vi er fælles om at mene: at Tina er noget ganske særligt, noget sjældent ærligt og noget helt igennem elskværdigt-herligt; noget fundamentalt, noget transcendentalt og noget musikalsk-genialt. Og alt det, synes jeg nu det var på tide at få bragt videre til mine døtre der er i den spæde teenage alder. Jeg ville vise dem, at der er andet musik, end det der bliver solgt i mere eller mindre lødige videoindpakninger på diverse musikkanaler. Men de bed nu ikke helt på krogen – så nu må jeg blot sætte min lid til, at de når de bliver mere erfarne lyttere og beskuere kan skelne mellem den ægte vare – og ”ren” indpakning. Anyway – det var en stor oplevelse at se og høre Tina i så godt humør og i så godt musikalsk selskab. Hvad der slog mig allermest var dog hverken, glæden, det ”nye” uptempo, hyldest medleyet, de gamle kendinge eller den nye ”Welcome Back Colour”. Hvad der slog mig allermest var, at Tina Dickow med band – i min bevidsthed for alvor blev til ”Tina Dickow Band”. Nuvel det er længe siden Tina har optrådt med fuldt band – men jeg mener ikke at have set dem som et så sammentømret team tidligere. Det slog virkeligt fødder væk under mig, ikke fordi Tina ikke som vanligt og fuldt berettiget glimrede i front – men fordi der med Tinas nye legende stil, synes mere plads til de musikere og korstemmer der tidligere har virket mere som et musisk bagtæppe end som en integreret del af hendes optrædender. Derfor ser jeg nu med endnu større glæde og spænding frem til tiden der kommer: Det fulde ”Welcome Back Colour” album, og i sagens natur, i endnu højere grad til den koncertrække der følger. Jeg ser frem til at touren vil Rocke koncert-salene landet over, på samme måde som Vestereng - lidt nord for Århus - blev rocket i går på Grøn koncert. Jeg vil tillade mig at forvente at ”Tina Dickow Band” vil lægge navn til nye rekorder på Richterscalaen. ![]() Giver som vanligt 6 grønne græstuer – ud af 6 mulige. Den ene ligger godt nok og rocker på kanten på grund af lyden, men det integrerede band tipper den hjem. Godt spillet – ”Tina Dickow Band” Tina Rocker Musikken - og jeg elsker D´! |
|
#12
|
||||
|
||||
|
__________________
I am the walrus! |
|
#13
|
||||
|
||||
|
Quote:
|
|
#14
|
||||
|
||||
|
Quote:
![]() Jeg gad nu godt se Tina trille Medina rundt i en trillebør!
__________________
www.katrinesonderby.dk |
|
#15
|
||||
|
||||
|
Hvis nogen skulle være interesseret, så har jeg taget nogle billeder fra koncerten i Kolding!
De ligger her: http://galleri.katrinesonderby.dk ![]() Værsgo'
__________________
www.katrinesonderby.dk |
|
#16
|
|||
|
|||
|
Kom vist til at holde min mobil tændt et par numre. Fed koncert i Næstved, lækker familie-stemning, og en helt suveræn live-version af Welcome Back Colour som vi ellers ikke har været vild med hidtil...
Her i en "potpourri" over de andre kunstnere http://www.youtube.com/watch?v=bXkYfHA3pFE Her "bare" sig selv og uden tid til at falde i søvn... http://www.youtube.com/watch?v=b9axL3nQ2KE Håber ikke den skidte gengivelse overtræder nogle rettigheder, og at I kan bære over med at kamera blev holdt "skævt" og jeg ikke har pillet ved det i noget video-edit. endnu (hvis jeg da når det...) |
|
#17
|
|||
|
|||
|
Den er allerede blevet lagt ud på facebook af en venlig sjæl, men i får den også lige her.
Tina der bliver scoret af Tonni til grøn koncert. http://www.youtube.com/user/GronKoncert
__________________
2+2=5
|
![]() |
| Tags |
| grøn koncert |
| Thread Tools | |
| Display Modes | |
|
|
Similar Threads
|
||||
| Thread | Thread Starter | Forum | Replies | Last Post |
| Odense, 1/11-07 | LarsP | Koncerter | 11 | 09-11-07 22:00 |
| Grøn Koncert i Odense d. 21. juli 2006 | kkhm | Koncerter | 4 | 01-11-06 02:03 |
| Grøn Koncert --> setliste? | shailesh | Koncerter | 60 | 12-08-06 13:12 |
| Discografi | Torben | Udgivelser | 21 | 24-07-06 01:14 |
| Grøn Koncert Forummeetings | Hans | Koncerter | 23 | 21-07-06 01:06 |