• forside
  • Login
 

KOMMENDE BEGIVENHEDER

02.06.2010 kl. 20.00
DRs Koncertsal  -

03.06.2010 kl. 20.00
DRs Koncertsal  -

04.06.2010 kl. 20.00
DRs Koncertsal  -

05.06.2010 kl. 20.00
DRs Koncertsal  -

04.10.2010 kl. 20.00
Hamburg  - Fliegende Bauten 

05.10.2010 kl. 20.00
Oldenburg  - Kulturetage 

SE HELE LISTEN

BESTIL

TRILOGIEN


COUNT TO TEN


IN THE RED


NOTES


FUEL


ITUNES LIVE BERLIN '08


ITUNES LIVE SAN FRANCISCO


ZERO 7 "WHEN IT FALLS"


OPDATERINGER LIGE HÉR

01-01-2010

Her får du en skøn blanding af det seneste fra tegne- brættet, privaten, landevejen, ungpigeværelset, Facebook og Twitter...

 

MIN DANSKE FACEBOOK

08-02-2010

Jaaa!!! - jeg hev to Roberter med hjem og er vågnet med ret pæne tømmermænd! :) Nu endnu en øver til Zulu og så Aftenshowet i aften. Men hvad endnu vigtigere er, så er håndværkerne små detaljer fra at være færdige med at bygge mit studie, så jeg kan komme tilbage på arbejde...

 

07-02-2010

Så er det i aften, Robertprisen uddeles, så det er næsten direkte fra svedig flyver til rød løber. Jeg krydser fingre for at skulle holde tale igen i aften! Den vil i givet fald være lidt nemmere...

 

06-02-2010

Tak for jeres gode råd :) Jeg ville ikke synge, for det var min managers bryllup, og hvis der er noget, han allerede har rigeligt af i sit liv, er det min sangstemme! Men det gik godt med talen, og hvor er det altid skønt at opleve højtider og ritualer i andre lande. Jeg tror ikke, lejlighedssangen på "Hammer-hammer-f...edt" eller at slå i tallerknerne og snave under bordet var gået i dette fine engelske selskab...

 

06-02-2010

Er der nogle last-minute råd til en go' bryllupstale?!

 

05-02-2010

Så er jeg på vej til London endnu engang. I synes måske det lyder lidt underligt, men jeg sidder i en blød lænestol foran pejsen i Kastrup Lufthavn og spiser riskiks med beef. "Så godt som hjemme" er virkelig ikke langt fra sandheden.I aften skal jeg til polterabend - på herresiden, mærkeligt nok. Strippere og cigarer, håber jeg.

 

01-02-2010

Yes, I'll try and keep you posted on the studio building although it'll be very sparse to begin with. More like a little writing setup. I wish I'd have filmed more during the construction. It was MESSED UP when they started the work!

 

01-02-2010

Good Monday Morn', Everyone! Another busy-ish week ahead. Builders say they'll finish at the end of the week so with any luck I'll be in the basement working on heavy beats and loud guitars in a weeks time... ... No, why would I be kidding?

 

01-02-2010

Nej, det ER hverken Mads Langer eller Helgi, der er sangerinden. Jeg er afsløret af Ms. Valbak herself! Kære venner - det bliver sjovt, og det bliver følsomt, og det bliver fedt - bare rolig! :) Vi er oppe imod hinanden som Årets Sangerinde, og med Zulus unge seere, bliver den sgu nok svær, så gi' den lige et sidste nøk på afstemningen hér, hvis I ikke allerede har været der http://zuluawards.tv2.dk/ :)

 

01-02-2010

Så står den på endnu en øver med en anden dansk sangerinde, I allesammen kender. Gad vide hvem og hvad til? :)

 

31-01-2010

I'm best man at a wedding next weekend! Should I wear suit and tie?

 

29-01-2010

...vil godt lige be' om en paraply i dén drink... 

29-01-2010

Looking to buy pianos (plural)...

 

28-01-2010

Still waiting for the builders to finish in my basement so I can start setting up my studio and get back to work. I get so stressed out when I don't work - that's not right, is it? Hence The Tao of Pooh and so far fruitless attempts to think of nothing, want nothing, dream of nothing.

 

28-01-2010

...har gået og tænkt lidt over, hvilken sport, jeg har mest lyst til at kaste mig helhjertet ind i, hvis jeg får lidt mere fritid, og til min egen store overraskelse har jeg opdaget, at det er: langrend! Så langt væk fra civilisationen som muligt. Jeg vidste godt, jeg var sær, men SÅ sær...?

Så nu pakker jeg nok snart en lille Fjällräv med Milka, snobrødsdej og en kande kaffe, og hvem véd, hvornår I så ser mig igen...

 

27-01-2010

I har ret. Jeg bør nok sætte PET til at undersøge, om IKEA kunne ha' urent mel i posen. Indtil da må levertran-salve og lim klare de udvendige sår. De indvendige - usikkerheden og frygten - kan kun tiden og "Tao of Pooh" bløde op på...

 

26-01-2010

...går ellers bare og mærker lidt efter... 

ESBJERG

26-01-2010

Jeg har været et smut i Esbjerg og spille med elever fra Esbjerg Gymnasium. Det er faktisk fjerde år i træk, at jeg besøger skolen, selvom jeg ikke ellers tager rundt og spiller dén slags. Det er takket være EGs meget entusiatiske rektor, der er et skønt eksempel på en leder, der leder med nærvær, hjertelighed, tyngde og vision.

Musiklærer bliver jeg nok aldrig, men det er sgu hyggeligt at ta' nogle unge "under mine vinger" for en formiddag og lege med de sange, jeg kender så godt, med ivrige, fremmede legekammerater.

Hér er et lille billede af mig og mit seje gymnasieband! 

26-01-2010

Efter bogkasse-massakren og en fingerspids flænset på IKEA-pap (alvorlig arbejdsskade!) har det godt nok været dejligt at være på hotel igen. Mmm, upersonlig stil og kemisk bleget sengetøj, I love it...

 

24-01-2010

Tak for alle jeres handyman/-woman-råd! Men tænk engang: den slags kasser kan også bare stables! Kæmpe nederlag for mig og slagboret, men det ser fornuftigt nok ud...

 

24-01-2010

I dag står den på frokost med alle Robert-nominerede...

 

23-01-2010

...har massakreret en væg i et forsøg på at sætte bogkasser op... Kan det virkelig passe, at en moderne kvinde skal gi' op og påkalde sig en handyman's hjælp!?

 

18-01-2010

To gæstepladsbilletter til den "hemmelige" intim-koncert på Copenhagen Jazzhouse i aften (døre 19, koncert 20 sharp) til den første, der skriver hvilket klassisk britisk rock-orkester, jeg varmede op for i København og Horsens tilbage i 1999 :)

 

13-01-2010

...sidder i Heathrow på vej hjem fra en dejlig business-tur til London. Skønt og nostalgisk at se byen igen - nu med sne over Hyde Park og de laveste temperaturer siden 1963...

 

07-01-2010

Og hvis jeg ikke har fået sagt det hér på Facebook, så TAK, hvis I har stemt til Gaffa-prisen! Statuetten lyser op - ved siden af de andre :) - hér i mit stadig næsten tomme hjem...

 

07-01-2010

Nu med i Klub 10 + brilleabe.

 

05-01-2010

Glæder mig i øvrigt lidt til at se det nye Gaffa. Billederne blev taget morgenen efter julefrokost med bandet, og det gik ikke stille for sig!!!

 

AU REVOIR 2009...

29-12-2009

Så er julen allerede ovre - en dejlig hvid og våd én i år!
Den rolige uge mellem jul og nytår bruger jeg som regel på at tænke lidt over, hvor jeg har været, og hvad jeg har oplevet undervejs.
2009 skulle have været et "sabbat-år," havde jeg på et tidspunkt besluttet, men som man kan se på listen neden for, blev det ikke helt sådan.
Ud over at jeg besøgte nøjagtigt lige så mange byer, som jeg har gjort de sidste mange über-travle år, skulle jeg også lige skrive Oldboys-musikken, udgive soundtracket og orkestrere en flytning fra London til København. En stor beslutning og et stort skridt, men helt sikkert i den rigtige retning.

2010 bliver noget andet. Roligere.
Jeg har lyst til at sætte mig ned og "tænke mig rigtig godt om".
Og så ku' jeg faktisk godt finde på at køre en tur til Gävle og se, om jeg finder noget på vejen... :)

Men hér er altså listen over, hvordan jeg har flyttet mig i 2009 og neden under nogle YouTube-klip fra 2009:


L.A.
San Diego
København
Århus
Munchen
Baden-Baden
Frankfurt
Køln
Oberhausen
Hamburg
Berlin
Potsdam
New York
Berlin
New York
L.A.
San Francisco
Seattle
New York
Austin
Chicago
New York
Århus
Tarm
Herning
Randers
Næstved
Odense
Århus
Horsens
Frederiskshavn
Silkeborg
Vejle
Odense
København
Esbjerg
Århus
Sønderborg
Ålborg
København
Greve
Slagelse
Roskilde
Frederiksværk
København
Køln
Hamborg
Munchen
Mainz
Berlin
Stuttgart
Solothurn
Basel
Glarus
København
Jelling
Århus
København
Hamborg
Skive
Frankfurt
Bodensee
Zurich
London
New York
London
København
Skagen
Würselen
Kassel
Zurich
Luzerne
Stavanger
Zurich
Nürnberg
Karlsruhe
Ebeltoft
Skanderborg
København
Ålborg
London
Genoa
Århus
Odense
København
Mainz
Hjerl Hede
Kolding
New York
Philadelphia
Washington DC
Chicago
L.A.
San Francisco
Seattle
København
London
Mannheim
Køln
Recklinghausen
Worpswede
Flensburg
Bochum
Karlsruhe
Freiburg
Koblenz
Darmstadt
Murten
Zurich
London
København
Herning
Norsminde
Århus
København

Et par af de ting, jeg har lavet i 2009: 

GALLA-PREMIERE PÅ OLDBOYS

13-12-2009

I aften sker det sgu: jeg skal i galla-tøjet og i biffen og se Oldboys!
Jeg har set den i en biografsal én gang før under færdigklipningen, men da var vi kun "the team", og vi stoppede en håndfuld gange i løbet af filmen.

I aften får vi at se og mærke, hvordan publikum tager imod den - om de griner og græder, hvor de skal osv.

Jeg er lidt nervøs. Mest fordi der sker det, når en film køres over på store spoler til gammeldavs biografer, at alting går ca 4% langsommere!! Så min musik vil føles en del sløvere, og min stemme vil være en lille smule dybere.
"Det er kun dig selv, der lægger mærke til det!" har jeg fået at vide, meeeeen... Filmen må jo overordnet føles lidt sløvere. Det får vi se.

Når man har siddet og arbejdet sig så intenst ind i en film, mister man fuldstændig evnen til at bedømme, om det er skidt eller kanel, så de 7 Robert-nomineringer - blandt andet "Bedste film" - er kommet som en fantastisk overraskelse.
Min musik er nomineret som "Bedste score" og Rebel Song som "Bedste sang".
Så'n én ville se godt ud på kaminhylden...


Hér er traileren:
 

OLDBOYS TRAILER

PRESSE(T)-WEEKEND OVRE...

01-12-2009

Aaaah, så er endnu en weekend op til endnu en plade-udgivelse overstået!
Ja, det lyder måske lidt utaknemmeligt, man skal jo være glad for den omtale, man får, men jeg synes nu altid, det er en lille smule hårdt.

Ikke så meget anmeldelserne, faktisk. Dén del af legen har jeg forlængst vænnet mig til, og de holder sig jo (for det meste) til musikken.
Det er ligeså meget artiklerne, der (lige meget hvor velskrevne og velmenende, de end er) altid føles lidt "forkerte". Som et stykke tøj, der ikke helt passer.
Det er jo ikke "mig". Det er højst en lille flig - ovenikøbet med en journalists vinkling.

I dét lys er det faktisk meget fedt at lave tv og radio - dér kan man trods alt formidle et lidt mere nærværende, ærligt billede. Så ærligt som det kan være, når man sidder dér med femten 200W-lamper i fjæset med en undertrykt dirren i kroppen og et nervøst og utilregneligt smil over læberne.
Som min mor skrev i en mail efter Go' Morgen og Go' Aften: "Som mor kan jeg godt se, at du er en fisk på land i sofaen og en fisk i vand med guitaren :)"

Men igen, man skal være glad for den omtale, man får, og det er jeg.

Og sjovt er det jo også; at spadsere gennem et lukket og julepyntet Tivoli en ultra-tidlig morgen / at smide sig i sminkestolen og blive puslet lidt om / at møde nye mennesker, der vælter rundt imellem hinanden i noget der ligner absolut kaos - et kaos, der med ét samler sig til tavs koncentration, når der bliver råbt "10 sec", og de røde lamper pludselig signalerer, at man er "live on air".

Anmeldelserne af The Road To Gävle har med få undtagelser været 4-stjernede, og det kan jeg kun være tilfreds med, når der fx følger ord som disse med:
http://www.nordjyske.dk/friii/forside.aspx?ctrl=10&data=162%2c3437803%2c2845%2c3
BT giver 5 stjerner, mens blandt andet Ekstrabladets Thomas Treo (stadig) synes, jeg er noget af det kedeligste, dansk musik nogensinde har set:
http://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article1260339.ece

Jeg tror nu, han er ved at varme op over for mig - jeg fornemmer en kærlig tone i overskriften :)

I morgen står den på Aftenshowet sammen med Nikolaj Steen om "Oldboys" og filmmusik.

Hér er Goldhawk Road med Helgi Jonsson fra Go' Aften Danmark på udgivelsesdagen af "The Road To Gävle": 

GOLDHAWK ROAD MED HELGI JONSSON I GO' AFTEN DANMARK